16 / 211
J A N S T E E N B E R G
kommende byggeri blev der derfor først gjort et skrabet projekt
uden pynt af nogen art.2 Det synes dog ikke at have fundet bifald
ved hove og var næppe heller efter menighedens smag. Alle parter
synes derefter at være enedes om et mere værdigt forslag, tegnet i
monumental stil med en stor pilastersmykket façade og et pynteligt
spir.
Hvem var mester for dette udkast? Det gik her som så ofte i
ældre tid, at de første forhandlinger førtes mundtligt bag lukkede
døre, hvor arkitekt og bygherre har forhandlet sig til rette, uden
at noget skriftligt er nedfældet derom. Som Christian Elling engang
træffende har sagt: først når ordren til byggearbejdet var udstedt,
begyndte papirerne at yngle. Så får vi meddelelse om, hvem der
var murmester, tømrer og blytækker; det vrimler med kontrakter
og regnskaber, men den, der fra første færd har formet bygnings
værket og udført den endelige tegning dertil, forbliver anonym.
Omtrent sådan gik det også ved Reformert Kirke, da den blev
opført i årene 1688 og 1689. Bygmesteren nævnes ikke direkte ved
navn, men han omtales under sådanne omstændigheder, at man
forholdsvis let kan få navnet afsløret.
Ifølge den bevarede byggekontrakt3 blev arbejdet ledet af de to
brødre Frederik og Nicolai Müller. De er da også hyppigt blevet
opfattet som kirkens arkitekter. Men med urette. Kontrakten viser
tydeligt, at de som entreprenører skulle udføre et projekt, der var
udformet af en anden, og denne anden er - som så ofte - ganske
anonym. Kontrakten røber dog, at den mester, der havde gjort
bygningstegningen, skulle have opsyn med, at alt blev udført i over
ensstemmelse dermed. Og videre kan man af kontraktens ord læse
sig til, at stenhuggeren har syslet med tegninger vedrørende faça-
den. Heri behøver der ikke at ligge noget særlig påfaldende. Det
hændte ofte, at en stenhugger kunne møde op med sin egen ar
bejdstegning, hvis arkitekten på sit projekt blot havde antydet et
14