Previous Page  21 / 211 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 21 / 211 Next Page
Page Background

O M R E F O R M E R T K I R K E S B Y G M E S T E R

i tidens godkendte arkitektur, og som forstod at anvende de givne

mønstre med megen takt. Fagaden er roligt og klart bygget op;

der er lodret rejsning over vinduesfagene med de ovale glugger,

der engang bragte lys ind til rummet under pulpiturerne, og der­

over de høje rundbuede vinduer, der var det indre rums egentlige lys­

kilde. Fagaden blev yderligere rytmisk opdelt ved de ioniske pilastre

og ved det blidt forstærkede, smalle midtparti, hvor de indrammende

pilastre er fordoblede og skaber en forkrøbbet krusning i overfladen

under den sirlige lille trekantgavl. Etagespiret over det afvalmede tag

er lidt gammeldags i sin form, men kroner værket på værdig måde.

Det er kun alt for tydeligt, at Henrich Brockam havde lært sit

arkitektoniske sprog efter datidens gængse mode, den hollandsk-

palladianske pilasterstil, der dengang var så yndet i Nordeuropa.

Både i Nederlandene, Tyskland og Danmark vil vi kunne finde tal­

rige sidestykker. Det er straks lidt vanskeligere, når det gælder selve

kirketypen, der åbenbart her blev lanceret for første gang i Danmark.

Typen er den kortstammede, højt opbyggede krop med valmtag

og rytterspir midt på tagryggen, med hovedindgang i den ene

langside, medens prædikestolen var placeret på den modsatte lang­

side. Der kan næppe i Nederlandene findes en direkte parallel til

denne type. Det skulle da være den i årene omkring 1650 af arki­

tekterne Bartholomeus van Bassen og Pieter Aaronzon Norwits op­

førte Nieuwe Kerk i Haag; men her er arkitekturen og grundpla­

nen alt for rigt varieret til, at der kan være tale om virkelig intime

forbindelser. Snarere ser det ud til, at den enklere kirketype, som

Reformert Kirke i København repræsenterer, har været yndet i

Tyskland, hvor der navnlig var reformerte templer af denne slags

i Hessen-Cassel. Det ville stemme meget godt med forestillingen

om, at vor bygmester muligvis var tysker og ikke hollænder.

Var typen først indført - og Henrich Brockam synes som nævnt

at være den første, der introducerede den - blev den også stående.

Vi har mange eksempler fra den nærmest følgende tid på denne

r9