24 / 211
M I L I T Æ R E B Ø R N E S K O L E R I
K Ø B E N H A V N
A F G O R D O N N O R R I E
I århundrederne omkring reformationen var den politiske situation
i Europa og dermed også i Danmark meget urolig, præget af vold
somme krige eller perioder, hvor overhængende fejde syntes uund
gåelig. Kom det til ufred, kunne kongerne hurtigt samle en del
tropper bestående af adelens rostjeneste og bybefolkningernes og
landalmuens opbud. Men disse sidstes fodfolk var ved at tabe i
kampværdi, efterhånden som krudtvåbnene steg i kraft, da betje
ningen af dem fordrede veltrænede, professionelle soldater, og kon
gerne og rigsrådet, efter erfaringerne fra Grevens Fejde, var be
tænkelige ved at udruste landbefolkningen med disse våben.
Kongerne var derfor henvist til at forøge hæren med hvervede
styrker fra udlandet, hvor de i forvejen havde sluttet kontrakter
med særlige »pensionærer«, feltherrer, der på kort tid kunne stille
et eller flere regimenter gennemtrænede, veludrustede og veldiscipli
nerede ryttere eller knægte. Mandskabet var sammensat af folk af
alle klasser, lige fra yngre adelige, studenter, krambodsvende, bon
dekarle, der ikke kunne klare sig økonomisk hjemme, og som søgte
fortjeneste gennem sold og krigsbytte, og til en del forløbne knægte,
der foretrak soldatertjeneste frem for den hjemlige justits.
Men et hvervet regiment omfattede ikke alene officererne og
knægtene, thi en stor del af dem var gifte, og da de hvervede måtte
kapitulere (d.v.s. binde sig) for en vis tid, lige fra et enkelt felttog
til en flerårig krig eller et længere åremål, brød de helt op fra hjem
met og tog koner og børn med sig. Konerne kunne altid hjælpe ved
22