Previous Page  29 / 211 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 29 / 211 Next Page
Page Background

Som nævnt havde der efter krigen fundet en reduktion sted, hvor­

ved et stort antal folk var blevet afskediget. De drev nu rundt i

landet med koner og børn og ernærede sig ved tilfældigt arbejde,

betleri eller på mere eller mindre lyssky måder, men i hvert fald

til gene og frygt for indbyggerne, især i de tyndt befolkede egne,

som en omstrejfende bande helt kunne tyrannisere.

Følgen af disse forhold var, at der indkom et meget stort antal

klager til Danske Kancelli, der gang på gang henvendte sig til

kongen.6 1723 hævdede Konventhuset (fattigvæsenet), at det måt­

te underholde 800 aftakkede soldater og folk fra Holmen med koner

og børn, hvilket førte til et underskud på 100 rdl. 1724 bad det

om at måtte få Ladegården, for der at oprette en linnedmanufak­

tur, men blev afvist. Den første supplik i 1726 blev henlagt, men

20. december samme år beordrede kongen generalmajor Mathias

Numsen, greve Christian Danneskiold og admiral Peter Råben til

at forhandle med direktørerne for De fattiges Væsen.1 Denne kom­

mission blev hurtigt forenet med en anden om revision af forord­

ningen af 1706 under forsæde af biskop Worm. 20. august 1728®

forlangte kommissionen en fortegnelse over soldaterbørnene mellem

7 og 14 år ordnet regimentsvis, da man agtede at indrette »ein

gewisses Werck« for soldaterbørnene. Den 27. september fastsatte

en kgl. resolution,9 at de 1083 soldaterbørn ikke længere skulle

følge undervisningen ved kirkeskolerne, men at regimenterne skulle

oprette skoler, og at halvdelen skulle gå i skole om formiddagen,

den anden halvdel om eftermiddagen. Til skoleholdere måtte man

ikke antage studenter, men bruge forarmede borgere eller aftakkede

soldater, hvoraf nogle skulle være tyskere for at kunne undervise

børn, der ikke forstod dansk. Til hjælpelærere måtte skoleholderen

bruge nogle voksne drenge. I løn skulle han årligt have 50 rdl.,

foruden 12 rdl. til brændsel og 4. rdl. til bøger. Garnisonspræsten

skulle overhøre 4 gange årlig. Desuden udarbejdede kommissionen

M I L I T Æ R E B Ø R N E S K O L E R I K Ø B E N H A V N

27