28 / 211
G O R D O N N O R R I E
for infanteriets og artilleriets vedkommende med tyngden lagt på
de to store grænsefæstninger: København og Rendsborg. Kavaleriet
og dragonerne spredtes over landet således, at de kom til at ligge
bekvemt for det rytterdistrikt, der skulle forsyne dem med fourage.
Disse rytterdistrikter5 var at betragte som store godssamlinger under
kronen, og Frederik IV udstedte derfor i 17 2 1 en forordning om,
at der skulle oprettes skoler i sognene, de 240 velbekendte rytter
skoler. De skulle ledes af en skolemester under tilsyn af præsten,
der en gang ugentlig overhørte børnene, medens amtmand og
provst visiterede to gange om året. Samtidig udstedtes en instruks
for skolemesteren. Han skulle daglig holde skole for alle drenge og
piger. For at forældrene ikke skulle lide for stort afsavn, måtte de,
der var over 8 år, blive hjemme
/z
dag skiftevis formiddag og
eftermiddag, når forældrene begærede det. Skoletiden skulle mel
lem påske og michaelis være 7 -11 og 14-18 og i vinterhalvåret 8-12
og 14-16.
Undervisningen indledtes med salme, bøn, et kapitel af skriften
og endnu en salme. Derefter satte drengene sig ved en række borde,
pigerne ved en anden, og undervisningen begyndte i katekismus,
læsning og, hvis forældrene forlangte det, i skrivning og regning
mod en betaling af 8 skilling månedlig til skrivematerialer. Skole
tiden sluttede med bøn, hvorefter børnene skulle gå lige hjem. I
ondt vejr om vinteren kunne skolemesteren afkorte undervisningen
ved kun at synge et par vers, »på det at børnene ved lys aften kun
ne hjemkomme, og ej ved snefog og mørke skal komme til skade«.
Da ikke alle børn havde lige let ved at følge med, kunne han lade
de mindre flittige sidde en time efter. Han skulle holde en god
skoledisciplin og straffe med ord, og ingenlunde med hug og slag
ilde mishandle børnene, men hjalp intet, skulle han sige det til for
ældrene, af hvilke eller af ham i deres nærværelse børnene da med
ris efter deres forseelses beskaffenhed straffedes.
26