![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0030.jpg)
G O R D O N N O R R I E
en indstilling om en fast kapital på 50.000 rdl. til driften og årlige
summer til uddeling af brød eller penge til børnene eller deres for
ældre.
Ved koncepten ligger et anonymt forslag, der ønskede 16 skoler
oprettet, men indrømmede, at udgifterne hertil ville blive for store;
desuden foresloges skolerne fordelt til sognene, hvor børnene boede.
T il dette forslag havde biskop Worm knyttet en del bemærkninger,
der blev grundlaget for den endelige resolution. Han ønskede kun
halvdags undervisning, da børnene ellers ville blive kede af at læse.
Afstandene i København var ikke så store, at skolerne ikke kunne
lægges ved regimenterne, især da soldaterne hyppigt blev flyttet om.
Han foretrak desuden aftakkede soldater til lærere, da de lettere
kunne regere soldaterbørn.
Men i dagene mellem den 20. og 23. oktober 1728 brændte to
femtedele af Københavns ældste bydele, og mellem de bygninger,
der blev luernes rov, var Bispegården med sine uerstattelige arkiver.
Der blev nu et meget stort antal stærkt påkrævede sager at tage fat
på, og dertil kom, at Frederik IV døde i 1730, og Christian V I
fjernede et meget stort antal af den gamle konges nærmeste med
arbejdere. For forsvaret betød det, at overkrigssekretæren (for
svarsministeren), Detlev Revenfeldt, blev erstattet med Poul Ven
delbo Løvenøm.
Den 10. marts 17 3 1 udstedtes en kgl. ordre10 til overkrigssekre
tær Løvenørn, konferensråd Lars Bentzon og etatsråd Severin Jun
ge, henholdsvis fra søetatens og landetatens generalkommissariater,
om at træde sammen med direktørerne for De fattiges Væsen, og
allerede den 6. oktober kunne kongen stadfæste deres indstilling,
der kort udtalte, at: Landet overløbtes af betlere, hvoraf en del var
arbejdsdygtige. Alle betlere skulle bortskaffes fra gader, stræder og
veje. Udenlandske betlere skulle udvises af rigerne. Betlere, hjem
mehørende andre steder, skulle sendes til deres hjemsted, der skulle
28