27 / 211
M I L I T Æ R E B Ø R N E S K O L E R I K Ø B E N H A V N
dog efter Store nordiske Krig, idet koner og børn fremtidig skulle
blive i garnisonerne, og kompagnierne kun medtage seks kraftige,
omgængelige og helst barnløse koner for at passe vask, syning og de
syge soldater. Et vist antal af disse hvervede soldater var som sagt
gifte, og børnene har naturligvis fået undervisning hos deres sogns
kateketer, der ofte måtte undervise gratis mod et vagt løfte om
med tiden at få et kald. Da Citadellet Frederikshavn var blevet
bygget uden for København, blev kantoren samtidig3 skolemester
for de derboende børn, og en lignende ordning fandt også sted i
Rendsborg, hvor soldaterne var indkvarterede i stokke, som Kastel
lets, i fæstningens voldgader.
Omkring år 1700 fandt der undervisning sted ved Helligånds
Kirke,4 medens Holmens Kirke dels havde den gamle skole i Bre-
merholms Længe, dels en i Nyboder. Kort efter stiftede sognepræ
sten ved Nicolai Kirke, den senere biskop Christian Worm, en
skole, og da kongen gav tilladelse til fire gange om året at udstille
bækkener, bredte skikken sig hurtigt til alle byens kirker. Ved for
ordningen af 1706 om De fattiges Væsen befaledes, at forældrene
i København og de andre købstæder skulle holde deres børn til
skole, og at man på landet skulle stræbe efter at få oprettet skoler.
Citadellets sogn var kun ringe og fattigt, og 17 14 bestemte kongen
derfor, at kantoren måtte beholde alle bækkenpengene og endog
skulle have 40 slettedaler fra Garnisons Kirke. Det syntes komman
danten i København var for hårdt mod kantoren ved Garnisons
Kirke og foreslog afgiften sat ned til 30. Flådens chef, generalad-
miralløjtnant greve Gyldenløve, mente ikke, at flåden trængte til
flere skoler end de to, hvoraf Bremerholm Skole, ud over pødi-
kerne, kun underviste nogle få drenge, hvis forældre boede i de
Gamle Boder i Laksegade, Hummergade og Dybensgade.
I 1720 sluttede Store nordiske Krig, og man opløste nu en del
regimenter, medens de tilbageblevne fordeltes til faste garnisoner,
2 5