22 / 211
J A N S T E E N B E R G
aflange kirkebygning med valmtag og tagrytter, selv om der i flere
enkeltheder (f.eks. med hensyn til placering af alter og prædike
stol) er afvigelser fra det mønster, der blev givet af Brockam. Vi
kan således nævne kirken i Citadellet fra 1705 som den, der kom
mer skemaet nærmest, også i tid; lidt senere er Fredensborg Slots
kirke, den reformerte kirke i Fredericia og Hornbæk Kirke; end
videre har typen haft betydning for udformningen af institutions
kirkerne ved Vajsenhuset og Børnehuset på Christianshavn. Hen
rich Brockam kom altså vistnok til at danne skole.
Derimod har vor bygmester næppe haft indflydelse på udform
ningen af kirkens indre. Han har skabt rummet, men kontrakten
med de to brødre Muller holder alt inventaret udenfor. Man må
regne med, at kirkens præster og menighedens ældste her har haft
deres ganske bestemte ønsker og har ladet dem gå videre til de
håndværkere, der fik med indretningen af pulpiturer, stolestader,
prædikestol og alterbord at gøre. Opstillingen af stole med faste
bænke langs rummets sider, to store blokke af stolestader i midten
af gulvet og prædikestolen ved den vestre langside, medens pul
piturer løb langs tre af rummets sider - det er et skema, der var
godt indarbejdet i hollandske menigheder, og som navnlig var klart
udformet i Mennoniternes kirkesal B ij’t Lam i Amsterdam.8 Men
alt dette behøver Henrich Brockam ikke at have beskæftiget sig
med. Hans opgave var ene den at omdanne et skrabet projekt til
en monumental bygning, som den reformerte menighed kunne have
ære af, og den opgave har han da også løst.
A f hans kortvarige virke i København står endnu to monumen
ter, den Reformerte Kirke og hovedportalen til Vor Frelsers Kirke,
medens hans tredie værk, præstegården i Gothersgade forsvandt ved
branden 1728. V i kan tilføje, at Reformert Kirkes arkivalier røber
endnu en detalje ved hans levned. Hans dødsdag,9 der hidtil har
været ukendt, var 27. november 1697.