18 / 211
J A N S T E E N B E R G
Kirke er det anderledes. Stenhuggeren har leveret meget mere end
en blot skitse til nogle ornamenter i sandsten. Der står i kontrak
ten, at fagaden mod Kongens Have skal have seks hele og to halve
pilastre; og disse pilastre såvel som alt andet vedrørende fagaden
skal brødrene Müller udføre efter stenhuggerens tegning (»Es sol
len aber diese Pilasters wie imgleichen alle andre arbeit verfertiget
werden nach dem von dem Steinhauer . . . untergeschriebene [n]
abrisse«). Men ikke nok med det. Kontrakten har også nogle ord
om tag og spir. En tømmermester leverer en særlig tegning til spir
konstruktionen - hvad der er ganske naturligt, da der var tale om
et etagespir, hvor tømmerforbindelserne skulle være i orden og der
for udføres af en sagkyndig. Men spirets hele rejsning og ydre form
skulle dannes efter stenhuggerens tegning (»der thurm soll gemacht
werden, ausswendig nach des steinhauers abris, inwendig aber in
seiner Verbindung, nach dem von unserm Zimmermeister zu dem
ende verfertigten kleinen format«). Det siger sig selv, at i et træ
spir havde kirkens stenhugger normalt ikke noget at gøre. Når han
alligevel her stiger helt til vejrs og gør sin indflydelse gældende lige
op til kirkens øverste spids, skyldes det den omstændighed, at den
ne stenhugger, der stadig ikke figurerer ved navns nævnelse, tillige
var kirkens arkitekt.
I Reformert Kirkes vanskelig tilgængelige arkiv kan man i vidt
adspredte pakker og protokoller finde mange oplysninger om kir
ken før og efter dens opførelse. Men egentlige byggeregnskaber er
ikke fundet. Derimod ligger der i den franske menigheds box i kir
ken et læg, betegnet »Recept du premier consistoir 1687-1702«,
hvori der er indført detaillerede oplysninger om kontrakter og hånd
værkere fra kirkens byggeperiode. Her støder man gentagne gange
på stenhuggerens navn. Det var Henrich Brockam.4 Han vil være
kendt fra sit arbejde ved Vor Frelsers Kirkes portal fra 1690’erne.
Desuden var han medlem af den tysk-reformerte menighed. V i ken
16