20 / 211
J A N S T E E N B E R G
Da Henrich Brockams kirkebygning som så mange andre af
hovedstadens kirker blev ramt af den store brand 1728, må man
vel regne med den mulighed, at monumentet er gået helt tabt.
Slet så galt var det nu ikke. Det var kun tagværket med rytter
spiret samt inventaret, der blev luernes bytte, murene var intakte.
Beviset herfor har vi i det ældste billede, der er bevaret af Refor
mert Kirke, en gouache fra 1690, nu på Frederiksborgmuseet.
Billedet er malet af den mærkelige renegat Antoine Gaspard de
Bois-Clair.T Han var oprindelig jesuit, gik i Frankrig over til den
reformerte tro og måtte som følge deraf udvandre. Han kom til
Danmark 1690 og holdt sig nogle år til sine trosfæller. I 1693 gik
han over til den lutherske tro og blev senere fransk hofprædikant;
han døde 1704, så vidt vides i Gliickstadt. På den tid da han var
tilknyttet den reformerte menighed, malede han et allegorisk bil
lede af de reformertes fristed i Danmark, og det er her, man ser en
fremstilling af kirken, netop i den skikkelse, vi kender fra tiden
efter branden (se bl.a. afbildningerne i Thuras Danske Vitruvius),
og som den fremtræder i den dag i dag. Der er kun få divergenser.
Maleren har således på arkitraven gengivet en indskrift, som ikke
har eksisteret her efter 1730. Der står med store bogstaver: »L ’Eg-
lise de l’Etemel« (Den eviges kirke); det kan godt være de Bois-
Clairs egen opfindelse og af ham egenmægtigt placeret her for at
tjene billedets symbolik. En anden afvigelse er mindre tydelig på
grund af billedets ringe størrelse; det er sandstenssmykket omkring
det store, runde vindue over hovedindgangen, hvor der dengang
blot var en krans af udhuggede blomsterornamenter, som i 1789
i forbindelse med kirkens restaurering ved 1 oo-års jubilæet fik en
pompøsere skikkelse med guirlander og lodret nedhængende festo
ner i Louis-seize stil.
V i tør således roligt hævde, at vi endnu har Henrich Brockams
bygning i behold. Den røber virkelig en bygmester, der var skolet
18