26 / 211
G O R D O N N O R R I E
enevælden en stående hær, hvorved København fik en stor garnison
året rundt. Denne stående hær var sammensat af regimenter med
hvervet mandskab, der for de flestes vedkommende stammede fra
Tyskland, for ikke at tære på byernes og landets ungdom. De hver-
vedes til at begynde med på 8 år, men de fleste »recapitulerede«
for andre 8 eller 4 år. Et kompagni kunne derfor have soldater op
til 50-års alderen og rekrutter på 20. Da kompagnichefen havde en
fast sum til at holde kompagniets styrke komplet for, siger det sig
selv, at han var personlig interesseret i, at rekrutterne var udsøgte,
og at folkene blev hos ham længst muligt. På den anden side var
mandskabet også bedst tjent med at blive hos samme chef, der
kunne sørge for gode kvarterer og muligheder for at tjene ved ar
bejde i fritiden ved deres profession hos byens mestre eller i hjem
met med hjælp af kone og børn, som gårdskarle eller ved løst arbej
de, ligesom konerne kunne tjene ved at sy, strikke og spinde eller
sælge fisk o.l. på gaderne. Herved kom soldaterne og deres familier
ofte til at stå på en spændt fod med garnisonsbyens borgere, fordi
de konkurrerede med dem, og fordi de var fremmede.
Avancementet indtil majorsgrad fandt dengang normalt altid
sted indenfor regimentet. Befalingsmænd og mandskab blev derfor
stærkt knyttede til hinanden, og regimentet blev en stor sammen
tømret familie, hvor det blev en naturlig pligt for alle fra oberst til
yngste korporal at våge over deres undergivnes ve og vel, hjælpe
dem til rette og indpode dem den rette ånd og pligtfølelse. I den
første tid fulgte koner og børn med regimentet i krig og fred og
blev indkvarterede sammen med mændene, men de var jo ikke alle
gode børn, så man forstår den rædsel, der opstod, da Prins Carls
Regiment,2 efter 25 års krige i Irland og Flandern kom hjem i
17 13 , for at deltage i Tønnings belejring og derefter lod ni kom
pagnier gå i vinterkvarter i den forholdsvis lille by Haderslev med
c. 1000 mand, 140 koner og 100 børn. Denne ordning ændredes
24
t