12 / 211
Om Linvalds virksomhed som redaktør af Historiske Meddelel
ser om København bør endelig nævnes, at han forstod at få en
stor kreds af habile forfattere til at skrive i tidsskriftet. V i møder
universitetsprofessorer som Albert Olsen, Axel Nielsen og William
Norvin, museumsfolk som Chr. Axel Jensen, Hugo Matthiessen og
Hans Kjær, topografer som H. U. Ramsing, Fr. Weilbach, Vil
helm Lorenzen, Carl C. Christensen og Henrik Larsen; vi møder
militærhistorikeren K . C. Rockstroh, skolehistorikeren H. P. Lang
kilde, teaterhistorikeren C. Behrend, lavshistorikeren R . Berg og
Kastellets historiker Victor Krohn. Folk fra stadens styre som Ernst
Kaper og Arne Sundbo ydede bidrag som forfattere, og de unge
studenter Christian Elling og Harald Jørgensen fik lov at prøve
kræfterne i tidsskriftet. Andre forfattere til gode artikler fra Lin
valds redaktørperiode kunne nævnes, men lad det være nok med
ovennævnte.
Axel Linvalds virke i stadens arkiv blev af relativt kort varighed.
Allerede 1934 blev han udnævnt til rigsarkivar. Nye administrative
opgaver kaldte, og det københavnshistoriske forfatterskab afløstes
af arbejdet med andre historiske opgaver, først og fremmest, men
ikke udelukkende, inden for den periode, der var hans særlige spe
ciale, slutningen af det 18. og begyndelsen af det 19. århundrede.
Han havde tidligere skrevet om Struensee-tiden, om landbrugs
historie, om jødespørgsmålet i Danmark, om Sønderjylland m.v.,
og han havde i 1923 udsendt et omfattende, dybtgående og af efter
tiden meget værdsat værk »Kronprins Frederik og hans Regering
1 797-i 807«. I 1928 havde han i Det danske Folks Historie skrevet
om oplysningens tidsalder. Linien fra dette forfatterskab blev nu
ført videre. I Schultz Danmarkshistorie (194 1 ff) behandlede han
samme periode som i Det danske Folks Historie. Men først og frem
mest koncentrerede han sig om den historiske personlighed, der
skulle beskæftige ham lige til det sidste, prins Christian Frederik,
10