134 / 211
K A J F O L T M A R
Regeringen på St. Thomas klagede over ham til kollegiet og
indstillede, »hvad Samme maatte finde for godt at foranstalte
for at bringe en Mand til Lydighed, der allerede forhen ustraffet
haver viist sig overhørig, imod Øvrighed og dens igientagende
Befalinger«.10'
Kollegiet indhentede responsum fra kammeradvokaten over
»Seybecks Uartighed og Overhørighed imod Regeringens Ordre«.
Kammeradvokaten mente: først burde regeringen og advocatus
regius have brugt de våben, de havde i hænde, til at tvinge »denne
uartige Debitor« til at gøre regnskab; Seybeck skulle have været
fjernet, og i retten burde have været fremlagt den på St. Thomas
hos frøken Ernst skete executionsforretning, som indeholdt kongens
adkomst til frøken Ernst’s udestående; der skulle have været ned
lagt påstand over Seybecks betaling til kongen som executions-
haver til frøken Ernst’s opgivne 9950 rd.
2/2
sk., og endelig
måtte Seybeck betale eller erkende regningen og på sådan måde
aflægge rede og rigtighed; dette var det eneste, der stod tilbage
at gøre.
Man var ikke længe om at straffe Seybeck for hans ulydighed
og overhørighed. Den 26. august 1775 indløb til Kommercekolle-
giet i København en meddelelse om, at procurator Seybeck på
St. Croix ved overretten var dømt fra sin bestalling.108
I mellemtiden havde frøken Ernst intet hørt om sagen imod
Seybeck, så hun tænkte selv på at søge sagen inddrevet, da hun
fik den glædelige nyhed fra kollegiet, at hendes sag mod Seybeck
var blevet ført og pådømt, og at der af hendes tilgodehavende var
incasseret 3505 rd. 5 2/5 sk. dansk courant foruden renter.
Frøken Ernst indsendte sin ydmygste taksigelse til det høje kol
legium, men - og det er karakteristisk for hende — som næsten
altid, når hun opnåede en begunstigelse, sluttede hun sit takkebrev
med et »men«.
132