129 / 211
F R Ø K E N F R E D E R I C A L O U I S E E R N S T
ringsskat, endog under trussel af execution, hvorfor hun til påske
havde deponeret 2 rd. 5 mk. 7 sk. Hun havde nu skrevet til ma
gistraten, som havde nægtet hende eftergivelse af denne skat. Nu
var det hendes hensigt at bede det høje kollegium om fritagelse
»for upassende og ufortiente paalæg«. Hun sagde, magistraten den
27. april 1767 havde befriet hende for dette, og »herefter jeg siden
er blevet taxseret til det høyeste nogen Fabrikant giver«. Og nu
får de mange »Fusker-Heglere« hendes uforbeholdne vrede ord:
»under hvis Protektion disse offentlig selge og bedrager de Een-
foldige med deres slette Vahre«, og »Jeg kunde vel selv skaffe mig
Ret over disse uberettigheder, men da nesten alle henhører under
pøbelen, vil jeg nødig have med Dem at bestille, allerhelst da det
tilkommer Magistraten og Politie-Anstalter at forhindre denne
utilstædelige Handel«.92
Magistraten svarede kollegiet, at så længe frøken Ernst vedblev
at bruge næring ved hørsvingeri, kunne de ej fritage hende for at
betale i proportion med andre, der driver borgerlig næring, da
enhver, der bruger den næring at hegle hør og blår og sælger
disse, må ligesom andre borgere konkurrere til de 2000 indkvarte
ringsportioner, der årlig efter kong. allernådigst befaling lignes på
den borgerlige næring. Magistraten mente heller ikke, at sollici-
tantinden burde fritages, så længe hun drev denne næring.93
Man mærker på frøken Ernst i det efterfølgende, at hendes
nerver ikke er så gode mere; hun er træt af besværlighederne, som
hun også giver det udtryk i sine breve: »Min Fordeel er saa ringe,
og mit Arbeyde saa besværligt, at jeg snart kan kiedes ved en
Fabrique, hvorpaa synes ikke at reflexeres, og som giver mig
saa mange Besværligheder at bestride, hvilke jeg maae see, jeg kan
lempe mig efter«.94
Også sit helbred omtaler hun i januar 1778, hvor hun siger:
1 2 7