128 / 211
K A J F O L T M A R
september 1778. Frøken Ernst havde forlangt 300 skippund rå hør
indført toldfrit i ti år. Kollegiet undersøgte først, om hendes an
læg fortjente sådan en vigtig understøttelse; dernæst blev de
300 skippund rå hør beregnet efter toldrullen å 1 rd. 64 sk. pr.
skippund, som var tolden, og som beløb sig til 534 rd. 36 sk., men
kollegiet fandt dette for meget.
I stedet for de 300 skippund rå hør fik hun bevilliget toldfri
indførsel af 100 skippund rå hør årlig i ti år, som fra det fremmede
indførtes til hendes hegleris drift, mod at hun attesterede, at hør
ren alene var bestemt til hendes eget hegleri og blev brugt der.
Privilegiet blev givet hende, for at hun måtte sættes på lige fod
med Den Almindelige Plejeanstalts hørhegleri, så meget mere, som
hun var den første her i landet, der havde indført hørrens forbed
rede behandling. Det var først efter moden overvejelse, at frøken
Ernst fik privilegiet. Enden på sagen blev, at Kommercekollegiet
indstillede til kongen, at frøken Ernst i betragtning af værkets
nytte og fortjeneste og for nogenlunde at kunne konkurrere med
Almindelig Hospitals hegleri fik 100 skippund hør toldfrit årligt
i ti år, hvilket de beregnede til 178 rd. 12 sk. årlig.90
Frøken Ernst takkede skyldigst, men de 100 skippund hør var
kun en trediedel af den hør, hun behøvede, og »er een alt for
liden Understøttelse og saa viidt udstrakt, at jeg ikke kan vente
at opleve Maalet deraf«. For nærværende tid behøvede hun hjælp
på en anden måde, om hendes fabrik skulle vedblive. Hun slut
tede af med at sige, at hun ventede et anseligt kvantum hør fra
Riga, og om Kommercekollegiet ville anmode General-Toldkam
meret om, at den af hende begærede ordre til toldfri udlevering
af de 100 skippund hør, som var bevilliget, måtte udstedes med det
første.91
Frøken Ernst havde flere besværligheder. I 1775 klagede hun
til Kommercekollegiet over, at magistraten havde sat hende i næ
126