25 / 219
2 Belejringen og stormen på København
set fra et svensk perspektiv
Lars Ericson Wolke
Roskildefreden den 26. februar 1658 var katastrofal for Danmark, under
skrevet under etvoldsomt psykisk pres på Frederik 3. og den danske rigsle
delse
.1
’Panikfreden iRoskilde”erden afog tilblevetkaldt og med rette
.2
Sverigestod som sejrherre, men man skalogsåhuske på, atde danske for
handlere - Joachim Gersdorffog Christen Skeel - befriede deres land for en
delsvenskekrav: fleredanske øer,Færøerne og næsten heleNorge iforskellige
udformninger, Island, en skadeserstatning på
1
million rigsdaler og udleve
ring af
2.000
fodfolk tilden svenske hær samt etdusin orlogsfartøjer tilden
svenske flåde. Desuden lykkedes det for dem at forkorte den periode, som
den svenske hær skulle forblive iDanmark, med etpar uger.
Man kan ganske vist ikke tale om Roskildefreden som en dansk succes,
men set idette perspektiv lykkedes det uden tvivl for Gersdorffog Skeel at
forhindre en endnu større katastrofe trods Danmarks dårlige militære situa
tion.Det varden svenskekonge, Karl 10. Gustavs, ønske om en meget hurtig
løsning, inden andre magter kunne nå at blande sig, der gjorde de svenske
forhandlere medgørlige.
Krigen mod Danmark 1657-58 var resulteretien svensk fremgang uden
sidestykke, især hvis man betragter den vanskelige strategiske situation, som
Sverige befandt sigisommeren 1657. Endelig var bestræbelserne på at opnå
kyststrækningerved Øresund og erobringen afSkåne blevetkronet med held.
Det, som Sverige havde opnået ien kort periode imidten af 1300-tallet, og
var mislykkedes med ifredstraktaten 1645, blev nu virkelighed. Desuden
kom deren række andre landerhvervelser, inklusiveTrondhjems Len, som re
sulterede ien svensk kyststrækningved Atlanterhavet. Den svenske stormagt
stod izenit, mens Danmark henlå lemlæstet.
Mange ledende svenskere var næsten lyriskeover de nye landerhvervelser,
og deres følelserblevudtrykt iord afrigsrådChristerBonde, som i1658 blev
sendt fraStockholm tilSkåne forathjælpe tilmed den praktiskemagtoverta-