StormenPåKøbenhavn

Indledning

dag erstattet afen vilje tilat stillenye spørgsmål og give jubilæet en kund

skabssøgende funktion, så nutiden forstås bedre gennem nye undersøgelser

affortiden. Københavns borgerrepræsentation markerede i2009 stormen på

København, fordi forsamlingen på 32 mænd, der blev skabt med hovedsta

dens privilegier24. marts 1659, kan sessom en forløberfornutidens borger

repræsentation. Udover denne markering afbegivenhedernes demokratiske

idéer, mindes begivenheden hvert årsom en militær flagdag på linjemed en

række andre militære begivenheder.

I 1909 og 1959 markerede man iHistoriske Meddelelser om København

stormen på København. Det gentages nu i2009 - i350-året for begivenhe

den - under nogle overordnede temaer. Med kundskabssøgende, forsknings-

og formidlingsbaserede netværk fik markeringen af 350-året for Roskilde-

freden en ny funktion. Med dette temanummer af København Kultur og

Historie 2009 er formålet det samme som for arrangementerne ianledning

af350-året for Roskildefreden: at stillenye spørgsmål tilfortiden ud fra en

række forskellige aspekter og at gøre dette inden for et tværnationalt samar

bejde. Idet følgende har to svenske historikere, Lars Ericson Wolke og Peter

Ullgren, bidraget med artikler

.27

Idet følgende erdersamlet en buket afundersøgelser, derkan belysestor

men på København ud fraforskellige aspekter. Det

militære aspekt

belyses af

Lars Ericson Wolke, der iartiklen ’Belejringen og stormen på København

set fra et svensk perspektiv” viser, at det svenske nederlag ivid udstrækning

skyldtes forældede oplysninger o m Københavns befæstning. Maria Kargaard,

skildreri”Som om de skulle besidde og bebo den i100 år- Fæstningslejren

Karlstad” den svenske hærs store fæstningslejr Karlstad ved Brønshøj, mens

Jens Ole .Christensen og David Høyer i’Magtens bastioner - Københavns

befæstning under belejringen” behandler København og dens befæstning før

og under stormen på hovedstaden. Gunner Lind giver i”At forsvare Køben

havn 1658-1660”en karakteristikafhovedstadens forsvarere, deres organisa

tion, aflønning, opgaver og forhold tildet organisatoriske og finansiellebag

land. Endelig analysererPeter Ullgren den svenske spionage mod Danmark i

årene 1658 og 1659 i”Den æreløse spion - Erik Dahlbergh og den svenske

hærs efterretningsvirksomhed under Københavns belejring”.

Det

politiske aspekt

berøres afLeon Jespersen, der i”Den københavnske

privilegiesag og 1600-tallets strukturændringer” relaterer Københavns nye

privilegier tilen række samfundsmæssige ændringer i 1600-tallet, herunder

det skiftende magtforhold mellem stænderne, samt den voksende følelse af

det uretfærdige istænder- og privilegiesamfundets lovfæstede ulighed. Under

en heraldisk vinkel analyserer Nils Bartholdy i’Københavns byvåben ilyset

afbegivenhederne 1658-1660” Københavns nye byvåben på baggrund afde