27 / 219
Belejringen og stormen på København setfra et svenskperspektiv
25
Men for Karl 10. Gustav var selv dette ikke nok. Med fremgangen voksede
appetitten, og nye sikkerhedspolitiske problemer opstod ikølvandet på dem,
man netop havde løst. Kongen så mere på, hvad det ikke var lykkedes for
ham atopnå ved Roskildefreden, end hvad han de facto havde opnået. Knap
nok varblækket nået attørrepå fredstraktaten, førKarl 10. Gustav var ifuld
gang med atplanlægge næste triniplanen forfuldstændigt atknuse det dan
ske rigeog indlemme det iSverige.
Allerede under den igangværende krig mente Karl 10. Gustav, at store
problemer hobede sigop. De stormagter, som han allerede 1657 havde fryg
tetville angribe ham ifællesskab: Polen, Østrig, Brandenburg og Nederlan
dene, fortsattemed atviseforskelligegraderaffjendskab. IsærkejsereniWien
var foruroligende skarp isine breve tilden svenske konge. Karl 10. Gustav
frygtede derfor etallieretangreb for atomstøde Roskildefreden. Han beslut
tede sigfor atkomme etsådant angreb iforkøbet ved helt enkelt at opsluge
resten afDanmark og præsentere et fuldbyrdet faktum, inden nogen anden
statnåede atgribe ind. Desuden havde Karl 10. Gustav behov foratsikresig
Øresundstoldindtægterne foratkunne betalesinstorekrigsmagt.
Konkret var planen at erobre hele Danmark og at inddele det ifire gu-
vernementer. København skulle helt enkelt jævnes med jorden og Malmø
forvandles tilden store orlogshavn ved Øresund. Der var også tanker om at
flyttehovedstaden Stockholm tilGøteborg, som unægtelig låmere icentrum
idet skandinaviske rige, som kongen planlagde at bygge på ruinerne afdet
dansk-norske monarki.
Indvendinger frarådgivere om atSverige nu brød en indgået fred og der
med skulletabeinternationalanseelse,blevafkongen afvistmed, athan alene
var skyldig ataflægge regnskab for Gud
.4
Svenske tropper stod stadig på de danske øer, bortset fra Sjælland, så da
Karl 10. Gustav den 7. august steg iland ved Korsør, var Danmarks strate
giske situation håbløs. Men nu valgte kong Frederik 3. at slås tildet sidste.
Snart efterbelejredesvenskerne København, og hovedstaden var faktisken af
de få dele afdet danske rige, som kong Frederik stadig beherskede. Ganske
vist forekom der mindre træfninger mellem svenske tropper og bevæbnede
bønder flerestederpå de danske øer,men detbetød ingentingisammenhæn
gen.
I oktober kom imidlertid den nederlandske flåde sejlende ned gennem
Øresund, og iet stort slag den 29. oktober besejrede de forenede danske og
nederlandske flåder den svenske. Dermed blev Københavns isolation brudt,
og fornødenheder fra Nederlandene kunne komme ind ibyen ad søvejen
.5
De svenske militære positioner var blevet svækket betydeligt, men Karl
1 0
.
Gustav valgteatfortsættelandkrigen på Sjælland foralligevelatforsøge atnå