34 / 219
32
Lars Ericson Wolke
Uden forvestfrontenvarangrebsgruppe Rooth opmarcheret, men havde ikke
gjort noget rigtigt forsøg på at storme. Det gjorde derimod Banérs gruppe,
som drog forbiVartov og kom frem tilvoldgraven, inden de blev ramt afen
massiv kardæskild fra Kastellets kanoner. De medbragte løbebroer viste sig
desuden at være for korte tilat tillade en passage over vandgraven, hvorfor
angrebet standsede og soldaterne stimlede sammen ved iskanten, samtidig
med atkardæskerne smadrede ind ide tætsammenpakkede geledder. De glø
dende metalstumper skarfrem med høj fartog medførte storeskader på heste
og mænd. Angrebet blev afbrudt, og da tropperne traksigtilbage, efterlodde
også her store mængder døde og sårede sammen med en mængde forskelligt
materiel, som man havde kastetfrasig.
Stormen på København mislykkedes. Man hvordan kunne detske?Skyld
tesdet svagplanlægning og en dårliggennemførelse, ellerforsvarernes kamp
vilje og mod, som gjorde udslaget? Vores kendskab tilslaget baserer sig dels
på Karl 10. Gustavs angrebsordrer, udfærdiget iBrønshøj den 7. februar, dels
på flereudaterede slagplaner, herafmindst to med kongens egen hånd. Karl
Gustav skrevogså ligeefterforsøgetpå storm etbrev tilrigsadmiral Carl Gu
stafWrangel, mens generalkvartermester Erik Dahlbergh skrev et brev om
samme begivenhed tilgeneralmajor Conrad Mardefeldt.
Disse breve bør have en høj kildeværdi, fordi de blev skrevet inden for
den svenske ledelse. Desuden har idet mindste Erik Dahlberghs brev dannet
grundlag foren senere tryktskildringafslaget.Ambitionerne o m atmodvir
ke en dansk sejrspropagandaerudtalte, og samtidig må man også regne med,
atbegge brevskriverevar aktører ibegivenhederne, og dermed havde en egen
interesseiatfraskrivesigansvaret foratdet mislykkedes. Men selvmed disse
vigtigekildekritiske indvendinger erbrevene værdifulde kildertilvores viden
om stormforsøget. Erik Dahlbergh har også behandlet stormen isin dagbog
og ien tegning.
Fra dansk side foreligger der blandt andet en skrivelse fra kong Frederik
3. tilstatholderen iSlesvig, og en anden skildring som siges at bygge på for
hør afsvenske krigsfanger. Også her findes der indslag afpropaganda, som
mindsker kildeværdien. Der findes også skildringer, der er forfattet afen del
neutrale iagttagere, som kan studeres afdem, der vil analysere begivenheds
forløbet.
Den vanskelige kildesituation fremgår klart, hvis vi ser på oplysningerne
om tab. De svenske oplysninger varierermellem 400 og 500 døde samt 600
sårede, svenske soldater.Til dette kom etbetydeligt antal officerer. Fra dansk
side angav man, at svenskerne havde mistet mellem 300 og 400 dræbte og
såredeofficerersamt 2.000 døde ellersåredeog tilfangetagnesoldater. Som så
ofte kan sandheden ligge etsted midt imellem. Men selv det indebærer me-