![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0022.jpg)
2 0
Leon Jespersen
skelsættende begivenhederne under Karl Gustav-krigene.
Økonomisk-socialeforhold
ihovedstaden eremnet forThomas Lyngbys og
PeterWessel Hansens bidrag. Thomas Lyngby giveri”Det københavnske pa-
triciat 1600-1660 - etsocialtog kulturelt signalement” etbillede afpatricia-
tetfør,under og efterbelejringen, mens PeterWessel Hansen i’Fødevarefor
syningog prisreguleringunder Københavns belejring”beskriverlevevilkårene
under hovedstadens langvarige belejring. Det gøres ud frabegrebet ’moralsk
økonomi”,ligesom han viser,atbelejringen afhovedstaden ikke var effektiv.
Hvordan Københavns belejring har sat sig spor i
litteratur og kunst
be
handles ito artikler.Jens Chr. V.Johansen undersøger i ”Svenskerne erikke
tilatstolepå - anti-svenske følelserisamtidige fremstillinger afKøbenhavns
belejring”, hvilke holdninger tilden svenske invasionshær- og selvforståelse
- der kommer tiludtryk ianonyme viser og skrifter. Hvordan stormen på
København har satsitpræg på kunsten iforskellige perioder, illustreres iSø
ren Mentz' bidrag ’Stormen på København som kunstmotiv— frasamtidens
prospekter tileftertidens hyldest”.
Flere aspekter var planlagt, herunder en artikel o m belejringen og stor
men på København isamtidens og eftertidens litteratur,men den måtte des
værre udgå. Tilsammen giverbidragene imidlertidetgodt billedeafen række
forhold iforbindelse med stormen på København. Bidragene afspejler sam
tidig, atemnet har optaget eftertiden, og atde samfundsmæssige ændringer,
som blandt andet stormen på København fremskyndede, har haft en skelsæt
tende betydning for Danmarks historie, men også atstormen på København
igennem tiden har været relevant atmindes, ganske vistunder retforskellige
synsvinkler, og hvor man har tillagtden ganske forskelligsymbolværdi.
Stormen på København bremsede Sveriges ekspansion og ambitioner,
men resulterede alligevel ien fred, der cementerede Sveriges førerposition i
Norden, og iden grænsedragning der stadigergældende. Indadtil fremskyn
dede Karl Gustav krigene en række samfundsændringer, der havde været un
dervejs ilang tid, og som ikke mindst berørte forholdet mellem stænderne.
Mens Roskildefreden i1658 havde vist adelsvældens fallit,repræsenterer af
visningen afstormangrebet på København ikke blot en oprejsning, men som
var virkeliggjort gennem uadeliges indsats. Borgerne udøvede adelens for
svarsfunktion, der var begrundelsen samfundets lovfæstede ulighed, og Kø
benhavns ’endelige”privilegier,udstedtden 24. marts 1659, varskelsættende
ved, atde gennembrød detårhundreder gamle privilegiesystem. Borgerne be
sad ikke kun forsvarsvilje,men også eftertragtedefærdigheder- samt varerog
likvid kapital- tilatsmøre hele statsmaskineriet. Alt dette indvarslede sam
fundsmæssige ændringer. Der erfaktiskmange grunde tilatmarkere stormen
på København.