StormenPåKøbenhavn

den. Men forholdet tilSverige var ganske anderledes end i1859. Sverige var

ikke kommet Danmark tilhjælp i 1864, hvad der gav den politiske skandi

navisme dødsstødet. Svensk politikvar omkring 1900 ydermere præget afen

tysk-venlig holdning, og selv om skandinavismen ien økonomisk, handels

mæssig og kulturel skikkelse oplevede en opblomstring omkring 1900, ud

spandt der sig en industriel kappestrid mellem de to lande, der også afspej

lede sig iden statuemani ellerstatuekrig, der prægede Europa på dette tids

punkt

.20

På den ene side frygtede man iSverige dansk indflydelse iSydsve

rige;på den anden sidehåbede man på etnyt industrieltbaseretStor-Sverige.

I Sverige havde man i 1908 fejret Roskildefreden med en militær pomp og

pragt, der afspejlede dette håb, men som også anstrengte forholdet tilDan

mark. Både iDanmark og Sverige var der kritiske, socialdemokratiske røster

imod fejringerne, og iDanmark kunne tidligere tiders forsvarsvilje benyttes

idebatten om forsvarsbudgettet. Også i 1909 var der iDanmark festlighe

der samt teaterforestillinger og gudstjenester. I Historiske Meddelelser om

København havde Villads Christensen en artikel om Københavns belejring

og hovedstadens privilegier

.21

Desuden bragte aviserne historiske artiklerom

begivenhederne i1659, ligesom der blevopsat en mindeplade iKongeporten

ved Christiansborg over de faldne danske under Københavns belejring

.22

50 årsenere- i1959 - bragte aviserne også artiklero m begivenhederne i

1659, og Historiske Meddelelser o m København udsendte et temanummer

om København under svenskekrigene.2^Men der blev også afsløret en min

deplade iStormgade, hvor de hårdestekampe fandtsted,men denne gang for

de faldne nederlandske og svenske søfolk og soldater

.24

Den var opsat afKø

benhavns Kommune og afspejlede, atihvert fald nogle var kommet ud over

tidligeretidersmere snævre, nationale ellernationalistiske tilgangtilbegiven

hederne. Formanden for borgerrepræsentationen fremhævede ganske sigen

de, at pladen skulle minde om, hvordan man i1959 så på begivenhederne i

1659. ”Man” dækkede naturligvis ikke allessynspunkter, men iJyllands-Po-

sten blev der også lagtvægt på, at man fejrede en mindedag og ikke en fest

dag.Ved afsløringenafmindepladen deltogogså ambassadører fraNorden og

fraHolland

.25

Markeringen afstormen på København harsidenbegivenheden fandtsted

haft forskellig symbolværdi ilyset afeftertidens skiftende kontekster. Hvor

stårvi her i2009 ved markeringen af350-året for stormen på København?

I 2008 blev 350-året for Roskildefreden markeret ved et tværnationalt eller

snarereetØresunds-regionalt samarbejde, hvor vægten blevlagtpå skabelsen

afforsknings- og formidlingsbaserede netværk. Interessen samlede sig om at

formidle ny viden, så samarbejdet rettede sig mod atstillenye spørgsmål til

fortiden

.26

De nationale ellernationalistiske toner holdt sig længe, men er i

Leon Jespersen