14 / 219
1 2
Leon Jespersen
statiske privilegiesamfund. Adelens skattefrihed og principielle fritagelse for
at bære de ekstra byrder stod efter mange uadeliges opfattelse i skærende
kontrast tilderes mangelfulde opfyldelse afstandens militære pligter, der var
modydelsen fordens omfattende privilegier. Desuden var der sket en ændret
fordeling isamfundet afkundskaber, kvalifikationerøkonomiske ressourcer.
Mange uadelige havde erhvervet kundskaber og færdigheder, der kvali
ficerede dem tilembeder, som de imidlertid var udelukket fra, fordi de var
forbeholdt adelen. Og mange borgere havde også opnået en velstand, der
gav dem økonomiske muligheder foretøget forbrug, men hvor ’luksuslove”
regulerede og begrænsede forbruget for hver stand. Med denne omfordeling
afkvalifikationer og økonomiske ressourcer var stændersamfundet blevet en
spændetrøje, der ikke blot blev opfattet som forældet, men også som urime
lig,fordiden delsad lovgivningensvej stilledesighindrende ivejen for uade
ligeskarriere og livsførelse, dels byggede på etfunktionelt begrundet privile
giesystem, hvis grundlag og relevansvar diskutabelt.
Kongemagten drog også fordel af borgernes velstand og ikke mindst af
dens likvide kapital. Det højere borgerskab — patriciatet— leverede varer og
ydede kredit og lån tilkronen. Det kunne også, som det var tilfældet med
brødrene Gabriel og SelioMarselis kombinere det med rollensom producen
ter (skibsbyggere), og patriciatet kunne idet hele taget optræde iforskellige
kombinationer afleverandører, producenter og statskreditorer. Ikke mindst
havde kronen fordelaf,atborgerskabet kunne stilleressourcertilrådighed på
detsted, iden form og på dettidspunkt, som behøvedes. Det gav dem en helt
centralpositionog indflydelse,som isærJohan Jørgensen har skildret
.12
Patri
ciatethar uden tvivltrukket itrådene ikulissen, men afog tiltræder det også
frem på scenen. Det var blandt andet tilfældet, da Karl 10. Gustav iaugust
nærmede sig København; Jens Lassen og Henrik Müller var yderst centralt
placeret. Den sidste videresendte den 9. august 1658 det københavnske by
styres privilegieforslag tilkongen - med ændringer. Johan Jørgensen så den
efterfølgende statsomvæltning og enevældens indførelse som statskreditorer
nes overtagelse affallitboet.
Det eksisterende samfund byggede på en opdeling istænder, der udførte
hver sin funktion, og som følge herafogså nød forskellige rettigheder, altså
et samfund baseret på en lovfæstet ulighed. Den ændrede økonomiske lag
deling, der ikke mindst var kommet Københavns borgere tilgode, kunne i
princippet hverken begrunde ellerunderminere den eksisterende stænderde
ling,men ipraksiskunne dervære en klarsammenhæng mellem økonomiske
midler og mulighederne for at erhverve kvalifikationer — f.eks. på dyre ud
landsrejser— og reeltbenyttede adelen også ydre tegn såsom dyre klædedrag
ter,overdådige festermed mere tilsymbolsk atadskille sigfraandre stænder.