StormenPåKøbenhavn

Indledning

Med en ændret fordeling af økonomiske ressourcer måtte adelen kunstigt

- ad lovgivningens vej - monopolisere forskellige former for ydre optræden

iklædedragt og ved forskellige sammenkomster som barsel, bryllupper og

begravelser. Forbrug skulle signalere status, og statsuskonsumptionen samt

demonstrationen afsymbolsk magt kan opfattes som en defensivforanstalt

ning iadelens omstilling fra krigeradel tilembeds- og hofadel. Men luksus

lovgivningen og begrænsningen afisær uadeliges forbrug blev også opfattet

som urimelig, og der udspandt sig en ’kamp på symboler”,der afspejlede

borgernes sociale ambitioner, men som afmindrebemidlede kunne opfattes

som en social tvang.

Hvis adelen ikke opfyldte forudsætningerne for privilegierne, og uade

lige desuden til dels måtte overtage dens forsvarsfunktion, kunne det give

anledning tilkrav om andel iadelsprivilegier (f.eks.skattefrihed) elleradling.

I adelsvældens tid kunne uadelige ved deres skattebetaling forvente at blive

forsvaret, og iSverige møder vi holdningen hos bønderne - enten at blive

forsvaretellerbeskattet, men ikke atde både skulleyde militærtjenesteog be

taleskat.1’Flere afdisse udviklingslinjervar ihøj grad relevante forborgerne

iKøbenhavn, der istigendegrad varblevetlandets centrum, ogsåhvad gjaldt

kvalifikationerog økonomiske ressourcer.

Idet danske stændersamfund var det nærmest umuligt at bevæge sigfra

en stand tilen anden. Adling var en sjældenhed, og adelen fiksitstørste til

skud ved indvandring - og naturalisering— afudenlandske adelige. Kongen

kunne ifølge håndfæstningen adle, hvis han enten indhentede det adeliges

rigsråds accept, ellerhvis man gjorde sigfortjent tildet ”på marken”,det vil

sigeslagmarken

.14

Det kan opfattes som en brug afdenne ret,da Frederik 3.

den

1 0

.august 1658 — ved belejringens begyndelse -udstedte en forordning,

atenhver der optrådte ’mandligen og tapperligen idenne storefare”villebli

ve adlet, ligesom Københavns privilegier af24. marts 1659 og tildelingen af

adelsrettigheder tilKøbenhavns borgere kan ses som en belønning for deres

forsvarsindsats

.15

Adelen havde således stadig vanskeligere ved at legitimere sin magt både

retligt (med hensyn tilfunktion og privilegier) og symbolsk (gennem pragt

udfoldelse). Siden Kejserkrigens tid voksede den meritokratiske tankegang,

at det var meriter, kvalifikationer, der skulle være grundlaget for embedsbe

sættelser med mere. Den meritokratiske tanke stod iskærende kontrast til

grundlaget for det eksisterende stænder- og privilegiesystem, når den rum

mede budskabet, atman ikkevar noget ikraftaffødsel, men kunne bliveno

get ikraft aferhvervede kvalifikationer. Og når uadelige stænder foreslog et

landeværn, bemandet med ikke-adelige, blev adelsvældens samfundsstruktur

også direkte angrebet med hensyn tiladelens hovedfunktion og modydelsen