StormenPåKøbenhavn

Leon Jespersen

fordens privilegier. Denne udviklingslinjekulminerede i1659, fordi Køben

havns privilegier-og borgernes andel iadelige privilegier-kan sessom kon

gens takfor borgernes militære indsats under Københavns belejring.

At borgernes og studenternes indsats efterfølgende er blevet tillagt (for)

storvægt, erén ting, en anden er,at (nogle i)samtiden anså det for rimeligt,

at det århundreder gamle privilegiesystem blev gennembrudt, og at hoved

stadens borgere opnåede adelsrettigheder. Formelt faldt adelsvælden i 1660,

men året før var der med Københavns privilegier - kort efter stormnatten

- slåethul på den etablerede, statiskesamfundsorden.

Iforskningen har man peget på indre og ydre årsagertiladelsvældens fald.

Til de standsinterne faktorer hører ældre forsknings fremhævelse afadelens

degeneration, dens fåtallighed og slægtsmæssige tilbagegang. Degenerations

teorierneerskrinlagt, men de demografiske forhold kan have spilletind. Den

danske adel var lukket fortilgang nedefra og erblevet sammenlignet med en

indisk kaste.Tilgang kom fra udenlandsk adel. En sådan adel vil ikke alene

gå tilbagenumerisk, men fårhellerikke tilgangafveluddannede nedefra.Ved

atknytte embedsrekruttering tilen (næsten) lukket stand, kan standen også

havne iet ’kvalifikationsunderskud”,at der ikke var tilstrækkeligt med dyg

tigekandidater, elleratde ikke var dygtige nok. Hermed ervi allerede ovre i

de ydre forhold.

Til de ydre faktorer kan man henregne samfundsstrukturelle ændringer,

der dels omfatter forholdet til andre stænder — primært til borgerstanden

- dels statsmagtens vækst og ændrede krav og behov. Det er et noget mere

kompliceret emne, men generelt afhang adelens fortsatte position som elite

- og privilegeret med særrettigheder - af, om samfundet anså dens privile-

giegivende funktion som vigtig, og vigtig nok iforhold tilprivilegierne, om

det omgivende samfund fandt udøvelsen afdenne funktion tilfredsstillende,

og om man anså det for rimeligt, atdenne funktion var monopliseret hos en

afgrænset gruppe.

Stormnatten den

1 0

1 1

.februar 1659 viste, at ikke-adelige udførte ade

lens privilegiebegrundende funktion, og at de ønskede del iadelsprivilegi

erne. Men bag det hele låogså et mere udbredt ønske o m lighed ipligter og

rettigheder, og en almindelig utilfredshed med adelens udøvelse af sin for-

svarsfunktion. På stændermødet i 1660 blev disse tanker udfoldet, og den

efterfølgende enevælde svarede næppe tilborgernes forestillinger og ønsker.

De behøvede blot atsepå nabolandet Sverige med dets stænderforfatning.

Formålet med jubilæer?

Jubilæer har ligesom rejsning af monumenter en symbolværdi, der varierer

over tid,fordi den tagerfarve afeftertidens dagsaktuelle spørgsmål og indgår