StormenPåKøbenhavn

Brønshøj, men var delt ispørgsmålet om tidspunktet for et angreb. Nogle

villeangribe straks;andre- blandt dem kongen - villevente. Det sidstesyns

punkt sejrede, så Københavns forsvarere fiktid tilat udbygge fæstningsvær

kerne. Det betød også, at svenskernes tidligere indsamlede oplysninger blev

delvis forældede, og sammen med forsvarernes underretning o m det forestå

ende angreb bidrog det til,at stormen på hovedstaden mislykkedes. Sverige

oplevede også militær modgang på andre fronter, efter at hjælpetropper fra

kurfyrsten afBrandenborg, Østrig og Polen iefteråret 1658 drog op gennem

Jylland, mens de svenske styrkeriførsteomgang traksigtilbage tilFrederiks-

odde (Fredericia).

Ved at storme København ville den svenske hærledelse vende udviklin

gen. I fæstningslejren Karlstad samledes betydelige troppestyrker, omkring

9.-10.000 mand. Klokken 1 om natten mellem den 10. og 11. februar an

greb den svenske hær, men efterfleretimers kamp, måtte den trække sigtil

bage ved syvtiden om morgenen. Belejringen blev opretholdt, men svensker

ne forsøgte sigikke med nye stormangreb.

Marchen over isen, der iSverige er kendt som ’tåget över bålt”,og tiden

efterRoskildefreden (februar 1658) frem tilstormen på København (februar

1659) betegnede højdepunktet på Sveriges magt. Herefter krakelerede stor

magten. Allierede tropper fra Brandenborg, Polen og Østrig kontrollerede

snart heleJylland. Imarts 1659 opgav svenskerne Frederiksodde og trak sig

tilbage tilBjersodde. I maj 1659 trak de sig tilbage til Fyn. Bornholmerne

havde i december 1658 gjort oprør mod de svenske besættelsesstyrker og

dræbt kommandanten, Printzensköld, og iNorge blevTrondhjem tilbagero

bret.

I oktober 1659 samlede den danske konge styrker iKiel, der islutnin

gen af måneden blev sejlet til Kerteminde, hvor en nederlandsk flåde også

landsatte hjælpetropper. De danske og nederlandske soldater forenede sig i

Odense med de kejserlige, allierede hjælpetropper, der var sat over Lillebælt

og gåetilandved Middelfart. Den svenske hær traksigtilbagetildet befæste

de Nyborg. Her blev den både bombarderet frasø- og landsiden, og den 14.

november blevden svenske hær slåetved Nyborg og kapitulerede dagen efter.

Det var det største militære nederlag, Karl 10. Gustav led isin regeringstid.

Trods hjælp og fremgang var situationen heller ikke ukompliceret set fra

etdansk synspunkt. Efter den mislykkede storm på København havde sven

ske styrker erobret flere danske øer (Langeland, Møn, Falster og Lolland),

samarbejdet med hjælpetropperne var konfliktfyldt, soldaterne plyndrede og

hærgede, men den danske regeringvar også utilfreds med deres passivitet på

fronten. Og isommeren 1659 forlod en del afdem Jylland for at blive be

nyttet iPommern. Desuden fikDanmark og Sverige istigende grad dikteret

Leon Jespersen