9 / 219
1 Indledning
Leon Jespersen
Natten mellem den 10. og 11. februar 1659 stormede den svenske hær Kø
benhavn efterathave belejretbyen iethalvt år.Hovedstadens indbyggere og
soldatertilbagevisteangrebet, der blevblodigtforden svenske hærs vedkom
mende. Tabstallene er meget usikre, men man har skønnet, at angriberne
mistede flere hundrede mand, mens forsvarerne kun mistede 10-12
.1
Men
hvorfor mindes denne begivenhed for 350 år siden og udgive et temanum
mer om den? For at besvare dette skal der kort ses på krigens baggrund og
forløb, jubilæers funktion, og hvordan stormen på København behandles i
de følgende artikler.
"Den onde nabo”
Stormen på København ifebruar 1659 varkulminationen på den anden Karl
Gustav krig (august 1658 -maj 1660). Den var en fortsættelse afden første
Karl Gustav krig, som udspillede sig iperioden juni 1657 - februar 1658,
og som igen kan sessom en fortsættelseafTorstenssonfejden 1643-45. Mens
Karl
1
0. Gustav begyndte- ellergenoptog- krigen iaugust 1658 uden krigs
erklæring, var det Danmark, der erklærede Sverige krig ijuni 1657.2Histo
rikerehar oftediskuteret, om den danske krigserklæring i1657 var fornuftig
eller uovervejet, og hvem der havde ansvaret for nederlaget?JKrigserklærin
gen var ment som en revanche for Sveriges sejrog freden iBrømsebro 1645
efterTorstenssonfejden, som Sverige indledte uden krigserklæring. Ved fre
den i 1645 måtte Danmark afstå Gotland og Øsel samt stille Halland som
pant tilSverige i30
år.Afnorske landskaber blev afståetJemtland og Herje-
dalen.
Torstenssonfejden (1643-45) var blandt andet udløst af Christian 4.s
modarbejdelse afSveriges interesser under 30-årskrigen, og krigen afspejlede
dybest setden gamle rivaliseringmellem Danmark og Sverige om førerposi
tionen iNorden. Krigen blevsetsom uretfærdig, fordiSverigehavde angrebet
uden en krigserklæring. Derfor blev fredsbetingelserne også anset for uret
færdige.Til detvæbnede opgør bidrog også uenigheder o m Øresundstolden,