StormenPåKøbenhavn

Gunner Lind

Hans og Frederik Ahlefeldt, rigsrådsmedlemmet Henrik Rantzau, der både

havde været officer og krigskommissær, og en vekslende kreds afcivil-mili-

tære generalkrigskommissærer. Antallet af aktive officerer kunne være lile,

forde flestegeneraler blevsendt afstedpå andre opgaver iløbet afforåretog

sommeren 1659.75

I den aktuelle situation var krigsførelse og politik mere eller mindre det

samme. Det levnede ikke meget plads til kongens traditionelle og forfat

ningsmæssige rådgiver, rigsrådet. Der var ellersmange afrådets medlemmer

iKøbenhavn. De havde været kraftigtinvolveretikrigens ledelse 1657-58 og

inedrustningen isommeren 1658. Der blev stadiglyttettildem, da fjenden

kom iaugust 1658. En række militære forslag fra ni af rådets medlemmer

blevalletagettilfølge

.76

Men snartbegyndte rådsmedlemmerne atklageover,

at de var sat uden for indflydelse. Det førte til, at kongen officielt lukkede

dem ind igen.

I november gav han de tilstedeværende rigsrådsmedlemmer ordre til at

møde op på slottetdagligt ”udi det gemak med det forgyldte læder, hvor Vi

med eder om hvis [...] kan forefalde, og Vi eders råd udi behøve, kan konfe

rere”.Men mødetiden var sattilen time efter, at kongen havde holdt møde

med sinegeneralerog drøftetsagerne først. Der vargod grund tilatmedlem

mer afrådet gennem hele resten afbelejringens tid klagede over ”det unge

råd”,som kongen lyttede til, frem for dem selv. Rigsrådet som organ blev

korrektspurgt, førKøbenhavn fikudstedt nye privilegier,og førder blev ind

ført nye skatter iform afen konsumptionsafgift og tvunget brug afstemp

letpapir. Enkelte medlemmer afrådet blev brugt tilat forhandle med byens

stænder og lignende opgaver. Men bortset fra Gersdorff, Urup og Rantzau

havde rådet ikke andel ide centrale beslutninger

.77

Freden

Den 31. maj 1660 blevden ny fredfejretmed takkegudstjeneste. Bønnen ret

tedesigtilHerre Zebaoth, hærskarernes herre: “Der vivareiangst og kaldede

på dig, /da bønhørte du os; /du skikkede afhøjheden og frelsteos fradem,

/hvilkevare os formægtige /og havde tagetos med fordel ivores modgangs

tid. [...] Der vores hjerter vare betagne med angst som hendes der føder, /

omgjorde du os med styrke, /og gjorde atde bleve som løvers hjerter

”.78

Byen var frelstfrafjenden. Militært sethavde forsvaret for det meste haft

de bedste kort, både taktisk og strategisk. Selv ide første måneder, hvor det

ikke såforgodt ud, vardet Karl Gustav, der spillededet dristigstespil.Forsø

getpå en storm varren hasard. På længere sigtvar detde allieredesindgriben,

som gjorde forskellen. Den sikrede transport over havet og befriet land at

trække resurserfra,og dermed sikrededen kongens kredit.Men den belejrede