71 / 219
Atforsvare København 1658-1660
69
de største problemer med lagre og tilførsel. Ioktober 1658 gik man så vidt
som tilatgøre ’hussøgning” iallehuse istaden, ingen undtaget, efterkrudt
og fourage
.54
Denne undersøgelse, foretaget afkongelige embedsmænd fra
finansforvaltningen, kom kort efter en tilsvarende hos borgerskabet, organi
seretafborgmestre og råd
.55
Den har øjensynligtikkeværet nærgående nok.
De mere vigtige former for bidrag blev imidlertid tagetud under former,
dervarberegnetpå ligeligog rimeligdeltagelse,og på kompensation fordem,
der leverede mere end andre. De to vigtigste var indkvartering og forstræk
ninger.
Indbyggere med egen husstand bidrog ved at have soldater indkvarteret.
For soldaterne var retten tilindkvartering fundamental. Den sikrede overle
velsen. Det øvrige unge mandskab kunne være ien lignende situation. Krigs
førendestudenter, der ikke blevbespistafkommunitetet ellervarvelhavende,
fik frit kvarter fra begyndelsen. Håndværkersvendene kom på løn, når de
havde vagt,
1
sietdalero m ugen
.56
Traditionelt var det kun borgerskabet, der havde indkvartering, men nu
blev det udbredt tilalle stænder. ’Proportionerligt”,som det gang på gang
blevsagt. Den retteproportion kunne man skændes om, og det blev der. En
strøm afkongelige ordrerdrejersigom atforhandle indkvartering, omfordele
indkvartering, behandle klager, eller ligefrem mægle mellem de forskellige
grupper. Stridighederne måtte ofte op på højeste plan, og gentagne gange,
foratstiftefred mellem de forskelligedele afbyens befolkning. For eksempel
kan man nævne den lange diskussion med byens gejstlighed, der nægtede at
tage 12 fattigestudenter-soldater, der skulle indkvarteres. Gejstligheden ville
førsthave sikkerhed for, at professorerne tog mange flere
.57
Det virker små
ligt, men belastningen var så stor for alle, at man godt forstår råbet på den
mest nidkære retfærdighed.
Indkvarteringen var iprincippet en ydelse ivarer. Husly, mad, foder til
heste. Hvis værten havde penge nok, var det tilladt istedet at have soldater
til ’indkvartering på traktement
”. 58
Så skulle værten betale soldaten efter
forplejningstariffen, og han måtte såselvkøbe det fornødne. Her var også et
konfliktfelt. April 1659 må man for eksempel mobilisere borgmestre og råd
iChristianshavn og true med udpantning for atfremskaffe de kvarterpenge,
som et af rådets egne medlemmer havde undladt at betale en løjtnant, der
havde fåetbilletpå indkvartering helt tilbageden 24. december 1658.59
Stændernes bidrag blev mobiliseret og styret gennem deres egne tillids-
mænd. Selv de kongelige embedsmænds ’hussøgning”sketemed deputerede
frastænderne iembedsmændenes følgeskab. De skulle kontrollere, ataltgik
rigtigt til.Stændernes deputerede fungerede også som revisorer for de regn
skaber, der blev ført over bidrag både ivarer og penge
.60
Hvad der skulle bi