69 / 219
At
forsvare København 1658-1660
67
vending kunne gøre nytte tillands. De andre særlige enheder var mere eller
mindre frivillige.Man kan seen forskelmellem studenterne, som afrektorog
professorerskulle ’opmanes”til”atindstillesigtilden fælleskonservation og
defension og tilden ende at antage gewehr”,og håndværkere og købsvende
hvor borgmestre, råd og oldermænd skulle gøre rullerover, ”hvor mange be-
værede folkethvert håndværk kan udgøre tilatgå på voldene”.For sletikke
attaleom de, som kaptajn Mourids Gundesen fikordre tilat"opsøge og tage
[...] som ej kan bevise atvære under noget kompagni ellerathave herre
”.44
En militær indsats kunne også være en nødvendig billet tilat overleve ma
terielt, som det vil blive beskrevet. Enhederne var organiseret efter erhverv:
håndværksburscherne (håndværkersvendene, som jo ikke var borgere), køb
mandssvendene, studenterne, adelen, adelens tjenere (separat fraadelsmæn-
dene selv),hoffolkene.
Studenterne blev organiseret som et regulært regiment med chef, faner
og næstkommanderende. De var kun godt 300, men selvfølelsenfejledeikke
noget. Heller ikke evnen tilat skrive vers ellerskabe administrative sager, så
der er næppe nogen del afbyens forsvar, der er så godt dokumenteret som
studenterne
.45
Det øvrige unge mandskabs organisation er noget uklar. Det
er klart, at de alle blev inddelt ikompagnier og fik professionelle officerer,
men de synes ikke atvære samlet istørre enheder
.46
Korpsene afungt mandskab blev næsten brugt på linje med soldaterne.
Der deltogsåledesbåde bådsmænd, studenterog håndværkssvende idetstore
udfald 23. august 1658. Forsvaret mod storm, som blevaktiveretden
1 1
.fe
bruar, gik som hovedregel ud på, atde udsatte raveliner og bastionervar be
mandet med regulære soldater, mens borgerne var anbragt på kurtinerne bag
dem og ireserven. Det unge mandskab blev også her brugt som soldaterne,
men ikke anbragt på de mest fremskudte dele af fæstningen. Den svenske
plan gik imidlertid ud på at angribe de mindst velbyggede dele affæstnin
gen, ikke de lettesttilgængelige. Besætningen på Slotsholmens afsnitaffæst
ningen, hvor hovedangrebet blev sat ind, var irunde tal
1.100
soldater, 150
hoffolk og adelige tjenere, omtrent ligesåmange studenter, og omkring 500
borgere
.47
Et smædeskrift fortæller,at’hofbagerne, som nok vidstehvad slags
brød var bedst tilde svenske brødkurve, åbnede allede bagerovne, som stod
på batterierne, og slængte tappert skrotbrødet ud mellem hundene
”.48
Gan
skesandt, ihvert fald iden forstand, atbagerne har ståetder.
For det unge mandskabs vedkommende skete der altså en betydelig til
nærmelse til soldaternes vilkår. De fik også indkvartering og løn, som det
senerevilblivebehandlet. De ejede ikke gode våben selv,som borgerne gjor
de, såTøjhuset måtte levere dem gevær
.49
Af gavn blev de soldater, selv om
adskillige afstudenterne har efterladt vidnesbyrd om deres undren ved for-