70 / 219
68
Gunner Lind
vandüngen fraApollons tilMars’tjenere
.50
Selv iden vise, der 1659 udkom
tilære for”Det højlovlige kompagni afkøbmands- og kræmmersvende, som
har erhvervet den udødelige æres ry ibelejringen affæstningen København ,
bliverdergivetluftfor’Alf angstundt allesHertze-Leidt /In der Belägrungs
schweren Zeit”.Førstderefterladervisenden militæreselvtillidsbasuner gjal
de: “Es ging die Bürgerschafft/Das Treue Folck zu Walle /Gerüst mit Muth
und Krafft /Trug Lust am Stücken-Knalle /Je mehr der Stücken Donner
Kracht’/Je mehr das Folck ward frisch gemacht / So das es Knall und fall
veracht
”.51
Penge, penge og atter penge
Som bekendt skalsoldaterhave penge. Her var krigens problem nummer ét.
Kongelig majestæt havde jammer nok med undersåtterne, når han havde et
heltkongerige. Hvordan kunne han finansiere 3.000 regulære folk, plus eks
traofficererog ny enheder, fraen by med 30.000 indbyggere?
Der er regnskaber, som viserdet meste
.52
Nøglen var, at allebetalte. Sol
daterne bidrog på den måde, atde ikke fikfuld løn. Nogle gange fikde bare
fritkvarter,altsåkostog logi.Som hovedregelfikde ’forplejning”,som varen
bestemt tarifbeskåret iforhold tilden fulde løn. Forplejningen kunne blive
leveretivarerellerpenge. Friindkvartering ellerreduceret løn kunne være de
aftaltevilkår, som folkene tjente på. Det gælder klart nok de overtallige of
ficerer. Men som regelhar der været taleom en løbende underbetaling ifor
hold tilde aftaltevilkår, så officerer og soldater blev deres konges kreditorer
og havde en resttilgode, da krigenvar slut.
Resten afomkostningerne betaltestænderne ibyen. Stænderne var man
ge. Det var ikke bare borgerskabet, men også adelen ibyen, de ’kongelige
tjenere” - embedsmænd og hoffjenere - byens gejstlighed og universitetet.
Hver afdisse grupper blev betragtet som en stand. Det kan lyde rimeligt, at
de kunne betale forsvaret, når der kun var en soldat for hver
10
indbyggere.
Men halvdelen har været børn, og mange har været fattige. Byens erhverv
skrumpede jo også ind tilen brøkdel, når fjenden var stærk tilsøs, og forbin
delsen tilSjælland afskåret.
De civilebidrog med, hvad de havde. Der ereksempler på direkte ordrer
om atlevere, når noget manglede. For eksempel at rektor og professorer skal
’sekundere”ritmester Uncke med firemunderede heste. Ellerat ’enhver pa
triotafethvert hus” iKøbenhavn og Christianshavn skal skaffe en skovl, en
spade og en hakke med skaft tilbrug for et ’højt og imponerende [magtpå
liggende] værk .Der skulle føreslisterover redskaberne, så meningen varvel
at levere dem tilbage eller penge tilgengæld, men virkeligheden kan nemt
have haltet efter
.53
Det sker især før den hollandske undsætning, hvor der er