74 / 219
72
Gunner Lind
Kommissærerne Steen Brahe og HolgerVinds regnskab fraden 21. maj 1659
til
1 2
.september 1660 balancerede med hele 207.943 rigsdaler. Heraf var
der44.000 kontantlån, igen med godt 15.000 fraMarselis og Müller som de
største enkelte bidrag. De hollandske allierede bidrog med 14.000 rigsdaler
kontant, og der kom over 36.000 ind ikassen ved salgafproviant, som hol
lænderne havde foræret deres allierede. Resten var "forstrækninger” fra by
ens stænder: Universitetet 4.000, gejstligheden 3.000, de kongelige betjente
16.000 og borgerskabet
7 5
.
000.66
En række separatesmå regnskaberviser,hvordan borgerne kontribuerede
til"soldaternes ildebrand”- kul og brænde tilderesvagtskure. Hvordan syge
soldater blev bespist, mest med midler frakirkerne som nok egentlig skulle
være gået tilbyens fattige. Og hvordan det livsvigtige artilleri blev forsynet
med kontanter fraselveden kongelige kasse
.67
Der er dele af finansieringen, som ikke dækkes af disse regnskaber. En
lang række købmænd leverede for eksempel varer på kredit. Ikke mindst de
berømte kongelige leverandører og bankierer, Marselis og Müller. Nederlan
dene gav etstort, direkte statslån
.68
Soldater og officererkunne fåløn iform
afkorn, som både kom fra de befriede provinser og hollandske leveringer
.69
Men fundamentet under de tropper, som forsvarede byen, var først og sidst
stændernes løbende bidrag med selve byens borgerskab som den helt domi
nerende bidragyder.
Ledelsen
Som beskrevet skabte behovet for bidrag fra byens stænder en formaliseret
stænderandel afstyret. Styret afforsyning og finanser lå mere eller mindre
hos dem. Det var en fortsættelse og udvidelse afden intensive brug afrigets
stænder, som man kender på andre punkter idenne tid,blandt andet da kri
gen blev påbegyndt i1657 og ved det store møde i1660. Det betød ikke at
stænderne iprincippet havde magt over de militære dispositioner. Men indi
rekte har deresviljetilatbetale satskarpe rammer for,hvad der militært lod
siggøre. Ihvert faldkan man sede høje officererklage over, atde skullehave
altved bønner hos borgerskab og gejstlighed
.70
På vigtige tidspunkter kom
byens stænder tilatudtale sigom hele den overordnede politik, spørgsmålet
om krigog fred. Det skete både ved krigens begyndelse og dens slutning
.71
Selve den militære overkommando låhos professionelle officerer. Køben
havn havde en kommandant. Det var generalmajorJoachim von Breda
,72
og
ham hører man ikke så meget til.Han optrådte på voldene sammen med et
antal andre generaler og oberster istadig vekslende roller
.73
Istedet var den
ledende officer generalløjtnant Hans Schack. Født iSlesvig, men af meck-
lenburgsk slægt, og naturaliseret som dansk adelsmand ijanuar 1658. Det