StormenPåKøbenhavn_1658-1660

77 / 219

A t forsvare København 1658-1660 75
by udfoldede selvforbavsende kræfter,både militærtog udfolde
dem, og atrealiserede muligheder, der ellerslåisituationen, krævede utrolig
meget organisatorisk og psykologisk. Den belejrede by var fuld afekstraor­
dinære foreteelser. Nogle afdem havde fremtiden forsig,som det kongelige
krigsråd, der blev direkte stamfar tilenevældens krigskollegium, og gennem
det tilskiftende ordninger ien ubrudt følge frem tilnutidens ledelse affor­
svaret.
Andre afde nye tiltag pegede frem mod det stænderstyre med borgerlig
og gejstligdeltagelse, som i1660 så ud tilatskulle blive Danmarks fremtid,
men som blev aborteret afden kongelige enevælde. En enevælde hvis moral­
skefundament var en anden arv frabelejringen: den enestående prestigesom
kong Frederik erhvervede sig, mens den stod på. ”Når det går kongen vel,så
går det os allevel, thi sukke og bede vi dagligen: Herrens engel lejresigom­
kringvor konge og beskærme hannem”,hedder det alleredeiforåret 1660.79
Men først og fremmest pegede den belejrede by frem mod kongens Kø­
benhavn, som byen kendes gennem hele enevælden. Det var ikke bare en
residensstad og en garnison. (En garnison med kerne afregimenter fra 1658-
60.) Det varden belejredeby,derfortsatte,med vagterpåvolde og porte, felt­
råb tilsoldater på patrulje, trommer igaderne hver morgen, militær hoved­
vagt på den centrale alarmplads og militære poster på allestrategiske punk­
ter.80 Som ramme om byens livholdt belejringen først op, da enevælden og
voldene faldtmidt i1800-tallet, næsten to hundrede årefterden svenske hær
havde forladt Sjælland.