81 / 219
5 Magtens bastioner
Københavns befæstning under belejringen
D a v i d H ø y e r & J e n s O le C h r i s t e n s e n
Skæbnetimen
Natten mellem den 10. og 11. februar 1659 er blevet betegnet som ’Dan
marks skæbnetime”.Uden for det belejrede Københavns volde ventede den
svenskekonge utålmodigt på atbryde den sidstedanske modstand. Nu gjaldt
det Danmarks fortsatte eksistens. Inden forvoldene var altopbudt tilbyens
forsvar. Iden strenge vinternat stormede de svenske belejrere. På befæstnin
gens volde tog de belejrede imod iet hårdnakket forsvar, der kronedes med
succes; København - og Danmark - var reddet. Således lyder ofte fortællin
gen om nogle afde mest dramatiske timer iDanmarkshistorien.
Københavns befæstning spillede en central rolleiforsvaretafKøbenhavn
ihele krigsperioden 1657-60. Men særligt itre situationer synes befæstnin
gens tilstand og byens status imonarkiet helt central for at forstå forløbet
afkrigene: Ifebruar og august 1658, da svenske angreb truede, og ifebruar
1659, under den svenske storm på København. Det ernærliggende attro,at
etafudgangspunkterne for den panik, der førte tilRoskildefreden ifebruar
1658, da svenskerne med stormskridt nærmede sigbyen, vartvivlom styrken
afKøbenhavns befæstning. Omvendt erdet ligesånærliggende attro, atdet
varbevidstheden om, atKøbenhavn varden oldenborgske statssåvelsom det
oldenborgske dynastis sidste skanse, der låbag Frederiks 3.s beslutsomhed i
august 1658, da svenskerne stod uden for byen. Og naturligvis under den
endelige styrkeprøve ifebruar 1659.
Københavns befæstninghavde siden Christian4.stronbestigelsegennem
gribende ændret form, omfang og betydning. Det var sket itakt med såvel
tidensmilitærteknologiske udviklingsom ud frade generellesikkerhedsmæs
sige, politiske og økonomiske forandringer. Københavns befæstning var et
produkt afdisse forskellige dynamikker. Tilsvarende havde byen ændret be
tydning iden centralisering afmagt, magtapparat og økonomi, der var sket.
Kampen o m de københavnske bastioner, og om den by de beskyttede, var