StormenPåKøbenhavn

David Høyer &Jens Ole Christensen

Den mislykkede storm på København var etvendepunkt ikrigen — og idet

dansk-svenske statsudskillelsesløb. Freden i1660 indebar, atden svenske eks

pansion var standset og den svenske stormagtsposition alvorligt rystet. Den

var et forvarsel om afslutningen på den svenske dominans. For første gang i

mere end en menneskealder var den danske stat ikke umiddelbart truet på

eksistensen, og staten blev styrket gennem enevælden, der markerer en opti

mering afstatens evne tilressourcemobilisering.

Magtens konglomerat

Ved nyheden om, atsvenskerne iaugust 1658 atterhavde kurs mod Køben

havn, blevFrederik3. rådettilatforladehovedstaden med sinfamilie. På det

skulle kongen have svaret med de berømte ord: ’Nej, jegvildø imin rede”.

Eftertiden har ofte diskuteret betydningen af disse ord. Der er dog næppe

tvivl om, at den oldenborgske statssåvel som det oldenborgske dynastis ek

sistensvar uløseligt forbundet med København. Frederik 3.s’rede”,Køben

havn, havde iløbet afganske fåårudviklet sigtilatvære centrum forstatens

økonomi, hær, flåde og centraladministration.

Frederik 3. kunne ihøj grad takke den københavnske befolkning for, at

det isidste ende lykkedes at modstå den svenske belejring. Det gjaldt ikke

mindst de velhavende og magtfulde købmænd.' Omvendt havde Christian

4.s økonomiske politik bidraget til,at de københavnske købmænd ved Fre

derik

.stronbestigelsevarnæsten ligesåmagtfulde som den danske højadel

Tankerne bag Christian 4.spolitikvar,atkronen skulle gribe aktivt ind ilan

dets økonomi for at sikre de størst mulige indtægter samt prestige - lokalt

som internationalt. Dette skulle skabe rum tilat styrke landets sikkerheds-

og udenrigspolitik, hvor den omkostningstunge hær og flåde spillede en stor

rolle.Nøglen tilatskabe økonomisk vækst låibyerne. Her skulle der skabes

grundlag forstørrehandel og produktion, sålandet ikke længere skullestøtte

sig tilen overvejende agrarøkonomi. Inspirationen blev hentet iNederlan

dene. For København var kongens politik særligt givtig. København blev i

første halvdel af 1600-tallet statens økonomiske kraftcenter

Den voksende

statsadministration såvel som militæret havde ligeledes en gunstig virkning

på byens økonomi og beskæftigede mange borgere. Her var især Bremerhol-

men, Danmarks størstearbejdsplads med flådens skibsværft, afafgørende be

tydning

Christian4.sdirekte indblanding iden københavnske økonomi kom kla

resttiludtryk ved de mange planer og projekter, som blev lanceret ide første

årtierafhans regeringstid.Målet varforuden økonomisk vækst, atgøre staten

selvforsynende med forarbejdede varer. Man måtte opbygge den lillekøben

havnske manufakturkreds tilatbliveen konkurrencestærk industri

På langt