StormenPåKøbenhavn

Magtens bastioner

Magtens bastioner

Københavns befæstning kom iførste række med Christian 4. Kongen havde

storeplanerforDanmarks og hovedstadens udvikling, da han overtogtronen

596. København varisinform og størrelseikkemeget anderledes, end den

havde været ide foregående århundreder. Hovedstaden kunne bogstaveligt

talt ikke rumme kongens ambitioner. Christian 4. forsøgte allerede i 1600

atfårigsrådet tilatgå med tilatlade samtlige bønder på Sjælland arbejde på

Københavns befæstning. Men rigsrådet sagde nej. Først seks årsenere opnå

ede kongen rigsrådetsstøttetilen modernisering afbefæstningen gennem en

særskat

.22

Moderniseringen afbefæstningen blevetomfattende arbejde, der kom til

atvare fra 1606 til 1624. Det blev egenhændigt styret afkongen. Udgangs

punktet var den middelalderlige befæstning, hvis voldforløb ialtvæsentligt

blev bibeholdt. Det væsentligste nye var, at hovedvolden blev forsynet med

bastioner, at flere dele afvolden blev forhøjet og forstærket, samt at befæst

ningens fløjeblev forlænget, således atSlotsholmen blev en del afbefæstnin

gen. Hertilkom en heltny bydel, Christianshavn, derblevomgivet afen vold

med enkelte bastioner

’Moderniseringen afden københavnske befæstning

vardog ikke helt itritmed de nyeste bastionære befæstningssystemer.

Man var omkring iEuropa blevet opmærksom på, at et stort antal sol

dater bevæbnet med musketter kunne levere en meget effektiv beskydning

fraen befæstnings volde. I sidste del af 1500-tallet var man derfor begyndt

atbygge befæstninger med store bastioner og korte kurtiner (voldstykkerne

mellem bastionerne). De store bastioner levnede plads tilartillerietog tilet

størreantalmusketerer, der med musketild kunne dække nabobastionen, når

denne var under storm, hvilket forøgede forsvaretvæsentligt

.24

Man havde i

København ikke været opmærksom på disse nye tanker, og Københavns be

fæstning blev forsynet med små bastioner og lange kurtiner. Selv da man i

1618 togfatpå ChristianshavnsVold, holdtman fastidetgamle system. Dis

positionen tilskrivestraditionelt Christian 4. Den moderniserede befæstning

fiksåledes ikke den forsvarsmæssige styrke, den kunne have fået.2'’

I 1627 påbegyndte man en fremskudt skanse ved stranden nordøst for

byen, der sammen med et befæstningsanlæg på Refshaleøen skulle beskyt

te indsejlingen til København. Arbejdet med skansen, som fik navnet Skt.

Annæ Skanse (det nuværende Kastellet), trak ud imange år. Men samtidig

med projekteringen afskansen opstod den tanke atflytteden nordøstlige del

afbefæstningen, Østervold, så den villeforbinde skansen med hovedvolden.

Herved ville man fordoble byens areal. Paradoksalt nok havde man iårene

op til1624 ombygget Østervold, forsynetvolden med bastionerog forlænget

den noget mod syd. N u stod denne voldstrækning pludselig ivejen forkon-