![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0089.jpg)
90
David Høyer &Jens Ole Christensen
den fremskudte forsvarslinjeforan hovedvolden nærmere svækkede end styr
kede forsvaret afbyen, atder imellem Østervold og Skt. Annæ Skanse var et
ubeskyttet hul, samt at Nørrevold, Vestervold, den vestlige side afSlotshol
men og Christianshavns Vold var svage led ibefæstningen. Københavns be
fæstnings tilstandsynes atunderbygge billedetafden første Karl Gustav-krig
som en ’panikkrig” fradansk side. På den anden sidevar der næppe mange,
der havde regnet det for muligt, at en svensk hær skulle få fod på Sjælland.
Men den heltusædvanlige vinter 1657-58 slogalleberegninger omkuld.
Det varsåledesikkeen stærk,veludbygget og tidssvarendebefæstning, der
omgav statenshovedstad, da den svenske hær ifebruar 1658 med stormskridt
nærmede sig København. Med Frederiksoddes (det senere Fredericias) fald
fåmåneder forinden var man tilligeblevet pinligt klar over, at en halvcirkel
fæstningkunne omgås langsstranden. For Københavns vedkommende betød
det, atbefæstningens svage led omkring Vestervold, Slotsholmen og Christi
anshavn var sandsynlige angrebspunkter - særligt når havnen var tilfrossen.
Og den strengevintergjorde det meget vanskeligt atgøre noget effektivtved
befæstningens mangler og svagheder.
Det ernærliggende attro,atnetop bevidstheden om Københavns befæst
nings tilstandvar en central del afbaggrunden for den panik, der greb kon
gen og rigsrådet, og førte tilRoskildefreden
.28
Når Karl Gustav ikke angreb
København ifebruar 1658, er forklaringen formodentligt primært, at han
kun rådede over en beskeden styrke på Sjælland, og at hans forsyningslinjer
var spændt ud over bristepunktet
.29
Men det kunne måske tilligevære nær
liggende at pege på, at Karl Gustav næppe kendte Københavns befæstnings
tilstand.
Den sidste skanse - Københavns befæstning 1658-1660
Ved udbruddet afden anden Karl Gustav-krig iaugust 1658 var status for
Københavns befæstning ikke stort anderledes end ifebruar samme år. Men
ide fådage der forløb, franyheden om svenskernes landgang nåede Køben
havn, tilde stod uden for byen, blev der taget alvorligtfatpå at udbedre be
fæstningens mangler og svagheder. Man opgav et forsvar afden fremskudte
linje ved søerne. I stedet blev forsvaret trukket tilbage tilhovedvolden om
kring byen og forstæderne stukket ibrand. Hovedvolden blev bemandet og
bestykket med tungt artilleri. Byens porte blev lukket, og broerne blev af
brudte. Hullet ved Østerport blev interimistisk lukket. Og man gik igang
med atbeklæde fæstningen med palisader, stormpæle osv. Det ernæppe for
kert at tro, at bevidstheden om, at København var den oldenborgske stats
såvelsom det oldenborgske dynastis sidsteskanse, låbag Frederiks
3
.sbeslut
somhed. Denne gang var der ingen valgmuligheder. Kampen om den sidste
skanse blev taget.