StormenPåKøbenhavn

David Høyer &Jens Ole Christensen

Magtens bastioner

Pufendorft gengivelse afsvenskernes belejring a f København udført efterforbeg a f Erik Dahlbergh (Kø

benhavns Stadsarkiv).

gens nye planer. Det var et afChristian 4.smindre heldige karaktertræk, at

hans mange projekter manglede en langsigtet og gennemarbejdet, overord

net plan. Flytningen afØstervold blev offerfor endnu etafkongens mindre

heldigekaraktertræk, athan manglede evnen tilatfastholde fokus. Samtidigt

med atman gik igang med flytningen afØstervold, gik kongen igang med

at opføre Nyboder på det nyvundne areal, hvilket førte til at kongens op

mærksomhed og de nu sparsomme ressourcer skiftede hertil, mens arbejdet

på Østervold gik istå

.26

I midten af 1620erne havde man påbegyndt en fremskudt forsvarslin

je foran hovedvolden. Linjen skulle strække sig fra stranden nord for byen

langs med søerne tilKalvebod Strand syd for byen og udnytte søernes na

turligefunktion som hindring. Linjen omfattede treskanserved søerne: Var

tov, Ravnsborg og Ladegaard med tilhørende lavvoldlinje, der strakte sigfra

stranden nord for byen tilstranden syd for byen. Sigtet var at bidrage tilen

beskyttelse afde forstæder, som varvokset op uden for byens volde og atbi

drage tilat bremse fjendens fremrykning, idet forværkerne først skulle ned

kæmpes inden en fjende kunne iværksætte angrebet på selve hovedværket.

Desuden kunne det fjendtlige artilleriholdes på afstand, så det ikke kunne

bombardere hovedstaden.

Den udformning linjenfik,vardog ikke nogen heldigløsning. Den frem

skudte forsvarslinjevillekræve mange soldater og være vanskelig at forsvare,

idetden varganske

lav.Og

da linjenlåmeget langtfrahovedfæstningen, ville

de mange soldater let blive afskåret, hvis det lykkedes fjenden at gennem

bryde den. Forværker, der ikke kan forsvares, udgør en trusselmod de øvrige

værker; ifjendenshånd kan de anvendes tildækning forbelejringsbatterierog

opmarchområde for angrebsstyrker.

I 1647 tog man fatpå en nybefæstning afKøbenhavn, nu med rigsrådet

som den drivende kraft. Også det blev etomfattende arbejde. Nybefæstnin

gen kom tilat strække sig frem tilkrigen i 1657, men var dog ikke helt af

sluttetved krigsudbruddet. Det væsentligste nye var, at flytningen afØster

voldblevgennemført, såledesatSkt.Annæ Skanse blevforbundet med byens

hovedvold

.27

Ved anlæggelsen afden nye Østervold blev den opført efter et

mere tidssvarende bastionært system med store bastioner og korte kurtiner.

Dog var det igen ikke helt itritmed de nyeste befæstningstanker iEuropa,

som foreskrev, at bastionerne skullevære endnu mere fremspringende for at

rumme plads tilfleremusketerer. Man nåede dog ikke atforbinde Østervold

og Skt. Anna Skanse helt, således at der var et over

100

meter langt hul i

befæstningen her, og skansen blev ikke heltfærdigbygget.

Københavns befæstning 1657-1658

Ved udbruddet afden første Karl Gustav-krig i 1657 var status, at Køben

havns befæstning havde alvorligemangler og svagheder. De alvorligstevar,at