![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0085.jpg)
Magtens bastioner
85
Krigsførelse i forandring
Middelalderens krigsførelse iEuropa var ihøj grad domineret affæstnings
krigen, kampen om befæstede byer og borge. Hærene var som oftestforsmå
tilat holde en egentlig front eller besætte et område. Beherskede man cen
traltplacerede fæstninger, kontrollerede man det omkringliggende område.
Egentligefeltslagvarderimod sjældne. Det varofteforbundet med storrisiko
atforlade en fæstning og optage kontakten med fjenden ifelten, idetetfelt
slaghurtigt kunne føre tilden totale udslettelse. En hær ien fæstning kunne
drage fordel af fæstningsværkerne og dermed opnå paritet med en fjende,
som etfeltslagellers ikke tillod. Iløbet af 1500- og 1600-tallet blev de store
feltslag mere udbredte, men kontrollen med centralt beliggende fæstninger
var fortsat afstor betydning, ikke mindst idet nordiske område. Hovedpar
tenafDanmarks krige iløbet afførstehalvdel af1600- talletvarsåledesistor
udstrækning kampe om fæstninger
.19
Befæstningerne i 1600-tallets Europa var helt igennem domineret afdet
bastionæresystem, hvishovedbestanddel varbastioner (voldfremspring). Ud
bredelsen afdet tunge belejringsartilleri havde med tiden gjort de middelal
derligebefæstninger utilstrækkelige, idetderes tegl-og stenmure dårligtkun
ne modstå kanonernes beskydning. Istedet begyndte man at anvende dybe
volde afjord tilforsvarsværkerne, idetjord var langt mere effektivt tilatab
sorbere anslaget frakanoners beskydning, end tilfældetvar med teglog sten.
Samtidigtlevnede detplads tiltunge kanoner tilforsvar,hvilketellersikkevar
muligt på de middelalderlige befæstningernes smalle ringmure.
Målet for en belejrende hær var atskyde fæstningen til’storm”.Det be
tød, at man ikke bare skulle sætte fæstningens artilleri ud affunktion, men
ogsåskyde ellersprænge hul på fæstningen. Når belejreren nærmede sigfæst
ningen, kunne han udnytte, at området ligeforan volden ikke kunne besky
des frafæstningsvolden, da der her opstod en naturligdød vinkel forforsva
ret.Det bastionære system eliminerede den døde vinkel. Dermed kunne hele
området foran fæstningen beskydes. Med tiden udviklede det bastionære sy
stem sig tilet kompliceret net affremskudte forsvarslinjer med små forvær
ker. Forværkerne bidrog tilat holde fjendens beskydning afhovedværkerne
på afstand. De var anlagt således, at de gensidigt dækkede hinanden. Et an
greb på en fæstning var derfor afhængig af,atman erobrede det ene forværk
efterdet andet, nedkæmpede forsvaretpå hovedværkerne og endeligtsloghul
på hovedfæstningen. Belejringskrigen var derfor ofte en langstrakt, frustre
rende og meget blodig affære.
Det bastionære system giksinsejrsgangide mange krige,derhærgede den
italienskehalvø i1500-tallet,og befæstningskunsten blevstadigtmere specia