Magtens bastioner
81
statsmagten, der itakthermed udvikledesigtilden ’moderne”stat,med styr
ket centralmagt og hastigtvoksende centraladministration - og styrketkon
gemagt.
1
København blev istigende grad hovedstad iog for en centraliseret,
bureaukratiseret og magtkoncentreret statog foren styrketkongemagt.
Den europæiske transformationsproces blev også ramme om et forløb i
Norden, der mundede ud iet ’udskillelsesløb” mellem de to nordiske stats
dannelser. I udgangspunktet var den danske stat den dominerende. Indtil
1630
kan konfliktens tema måske bedst beskrives som en gensidig positio
nering og afprøvning afstyrkeforholdet. De to staters krige iTyskland blev
et vendepunkt for den dansk-svenske konflikt. Styrkeforholdet tippede i
1630erne definitivt tilsvensk side. Fra 1630 til 1660 var konfliktens tema
Danmarks overlevelse som selvstændig stat eller statens indlemmelse idet
voksende svenske østersøimperium. Danmark varidefensiven og måtte tæn
ke defensivt
.2
På svensk side tænkte man omvendt offensivt.Torstenssonskrigen 1643-
45 blev den første styrkeprøve, efterat Sverige havde overtaget den domine
rende rolle. Ikke mange tvivlede på, at det kun var etspørgsmål om tid, in
den der ville blive tale om en ny og langt alvorligere. I 1650erne øgedes det
svenske pres på Danmark voldsomt/ Idenne situationvardetvelforståeligt,
at Danmark forsøgte at vælge tid og sted for kampen. Men det skulle dog
hurtigt vise sig, da Danmark tog initiativeti1657, atman var meget dårligt
forberedt såvel militært som diplomatisk. Kampen endte iførste omgang,
da svenskerne hastigt nærmede sigKøbenhavn, med freden iRoskilde 1658.
Roskildefreden erblevetbetegnetsom en ’panikfred”.Måske kan man seden
første Karl Gustav-krig 1657-58 som en ’panikkrig”,hvor det stadigt vok
sende svenske pres fikkongen og rigsrådet tilatgå ipanik og iværksætte en
krig, man ikke var forberedt på og ikke evnede atføre.
Den anden Karl Gustav-krig 1658-60 var den afgørende kamp mellem
de to nordiske stater, hvor det åbenlyst var den danske stats overlevelse eller
statens indlemmelse idet voksende svenske østersøimperium, det handlede
om. Forudsætningen for at nå de svenske mål var at stille Europa over for
en fuldbyrdet kendsgerning. Det glippede iførste omgang, da det ved sven
skekongens ankomst foran København den 11. august viste sig, at byen var
satiforsvarsstand og viste alletegn på atvillekæmpe. Krigen udviklede sigi
stedet tilen belejring afbyen og en langvarig udmattelseskrig. Og her havde
svenskerne tiden imod sig.Spørgsmålet om Danmarks overlevelseblevende
ligtafgjortnatten mellem den
1 0
.og
1 1
.februar 1659, da den svenske storm
blev afvist. Også denne gang glippede den svenske forudsætning -og nu de
finitivt
.4