88 / 219
8 6
David Høyer &Jens Ole Christensen
liseretmed lokale skoler over det meste afEuropa. Mens de middelalderlige
borge krævede uddannede stenhuggere og tømrere istore mængder, kunne
soldater og bønder uden nogen forudgående uddannelse sættes tilat skovle
jord tilde nye bastionære anlæg. Til gengæld krævede det dygtige ingeniører
med geometrisk flair,atudtænke befæstningsplanerne og lede arbejdet. Disse
folkvarstærkt efterspurgte forderes indsigt og viden. Det bastionære system
var derfor ikke tilgængeligtforen hvilken som helstivrigfyrste.
Det bastionære systems introduktion iDanmark kan meget præcist tids
fæstes til1557. Dette århentede Christian 3. den sachsiske bygmester Hans
van Dieskau tilDanmark. Christian 3. var blevet introduceret tilsystemet
gennem sinsvigersønAugust afSachsen. Sidstnævnte havde uden tvivlkom
menteret sin svigerfars middelalderlige befæstninger, da han besøgte Dan
mark. Sachsen havde ligesom Nederlandene tidligt taget de nye bastionære
tanker tilsig. Som den gode svigersøn han var, stilledeAugust velvilligtvan
Dieskau tilrådighed for sin svigerfar. Hans van Dieskau udkastede derefter
en forsvarsplan forKrogen, detsenere Kronborg. Ivan Dieskaus plan indgik
tobastioner.Anlægget blevdog aldrigbygget, men inspireredeuden tvivlFre
derik2. tilsenere atforsyne fæstningen Krogen med etnyt befæstningsanlæg
bestående affirebastioner. Dette blevstartskuddettil,atlandets befæstninger
med tiden blev omlagt tildet bastionære system
.20
Det kan umiddelbart undre, at det bastionære system først fandt vej til
Danmark ethalvtårhundrede efter,atdetsådagens lysiItalien. Flerebefæst
ninger, herunder Københavns, blev dog iløbet af 1500-tallet udbygget med
jordvolde, uden atman indførteegentligebastioner. Endvidere blevkanoner
ne måske nok anvendt iNorden under krigene iden første halvdel af 1500-
tallet,men det var ietfåtal,og dervar ikke taleom tunge belejringskanoner.
Først isidste halvdel afårhundredet fik kanonen en størrelse og udbredelse
idet nordiske område, som for alvor sattespørgsmålstegn ved befæstninger
nes beskaffenhed. Der har således i 1500-tallets første halvdel ikke været et
tilstrækkeligt behov foratopsøge de nyeste befæstningstanker, som samtidig
var ressourcekrævende og vanskelige, idetman indenlands savnede den nød
vendige indsigtpå området
.21
København, statens hovedstad, måtte vente helt til 1606, før man gik i
gang med atforsyne befæstningen med bastioner. Umiddelbart kan det må
ske undre, at hovedstaden kom ianden række iforhold tilKronborg. Men
Øresundstolden varganske indbringende forkongemagten, deregenhændigt
og udenom rigsrådetfritkunne disponere overdenne indtægt. Det varderfor
magtpåliggende for Frederik 2., atman på sundets snævreste sted opførte en
stærk befæstning, der kunne yde toldopkrævningen den nødvendige beskyt
telseog bistand.