95 / 219
Magtens bastioner
93
da hollænderne islutningen afoktober nåede frem tilKøbenhavn med for
syninger. Herefter opgav svenskerne atfortsætte det regelmæssige angreb og
traksigtilbage tillejrenved Brønshøj.
Istedet valgte Karl Gustav at sætte altpå étbræt og storme København.
Stormen må betegnes som en desperat satsning, fremtvunget afatman reelt
sethavde mistet initiativet, da man opgav at grave sig ind ifæstningen. En
storm blev iden ’klassiske” fæstningskrigsførelse opfattetsom en yderst risi
kabel affære. Skulle den krones med succes, forudsatte det, aten lang række
forhold var tilstede
. 14
En afgørende forudsætning var, atstormen kom som
en overraskelse. Det varikketilfældetved København. Rygterne svirredeiho
vedstaden, om atetangreb var nært forestående. Så sentsom natten mellem
den
8
.og 9. februar fikman etvink, da etsvensk forsøg på atnedkæmpe en
afprammene ved Kalvebod slogfejl
.35
En anden afgørende forudsætningvar,
atangrebsstyrkenvarvæsentligtstørreend forsvarsstyrken. Det må sigeslangt
fraatvære tilfældet. Den svenske styrkevar på størrelsemed den danske, om
end den danske styrke kun delvistbestod afregulære tropper og den svenske
var overlegen irytteri. Moralen synes endvidere atvære høj på dansk side
.36
En tredjeafgørende forudsætning var,atforsvaretikke havde flankerende ar
tilleri.Heller ikke denne var opfyldt. Hovedangrebet blev satind mod Slots
holmen, men da man ikke fiknedkæmpet de to danske fartøjer Høyenhald
og Svinetruget, bragteden svenske hær sigind ien dødbringende flankerende
ilditaktmed, atde trængte frem over isen mod Slotsholmen.
Da det stod klart for Karl Gustav, athan ikke kunne erobre København
ved storm, trak svenskerne sig tilbage og forsøgte istedet en udsultning af
byen ihåb o m en overgivelse. Som bekendt lykkedes dette hellerikke.
En ny befæstning
Den svenske belejring havde blotlagt en lang række problemer ved Køben
havns befæstning. Efter 1660 blev befæstningen betydeligt udbygget. Ideen
om københavnske forstæder blev opgivet, og de fremskudte værker tildels
nedrevet. Hullet imellem Østervold og Skt. Annæ Skanse blev effektivtluk
ket, og selve skansen blev ombygget, så den ihovedtræk fikden form, som
Kastellet har i dag. Befæstningens små bastioner blev erstattet med store.
Både Vestervold og Christianshavns Vold blev forlænget således, at hullet i
havnen blevlukket, og ChristianshavnsVold blevforlængetud tilden kunsti
geø Nyholm, der ikke bare sikredeorlogsflådenen bedre placering,men også
effektivtlukkede hullettilhavnen nord forbyen. I 1692 afsluttedes de sidste
større arbejder, og Københavns befæstning henlå istortset uændret form til
midt i1800-tallet. Den næste alvorligeprøve kom førsti1807.