99 / 219
6 Den æreløse spion
Erik Dahlbergh og den svenske hærs
efterretningsvirksomhed
P e t e r U l lg r e n
Erik Dahlbergh spillede ifølge sig selv en meget fremtrædende rolle under
krigen mellem Danmark og Sverige og forsøget på at erobre København i
1658-1660. Det fremgår afhans dagbog, som nærmest eren forskønnet lev
nedsbeskrivelse, der delvist blev nedskrevet retrospektivt og ikke bør læses
ukritisk. Som søn afen
landsbokshållare
kom Dahlbergh frasimple forhold.
Han arbejdede sig op igennem samfundet takket være sin mangfoldige be
gavelse, sitvidebegær og sin evne tilat opdyrke kontakter. Karl 11. beskrev
Dahlbergh som en mand, der ’består av sigsjålv”.1Og det var sandt. Dahl
bergh var sin egen lykkes smed, en opkomling og en lysende karrieremand i
etopkomlingsrige, som voldsomt og med aggressive hære for alvor inddra
gede sigiden europæiske storpolitikiforbindelse med trediveårskrigen.
Istørstedelen afsitlivarbejdede Dahlbergh benhårdt og blevefterhånden
både greve, rigsråd og feltmarskal. Han var ien og samme person etgeni in
denfor fortifikations- og befæstningskunsten, men også en dreven embeds
mand og militærmand, som allerede i1640’erne var ifeltenunder dronning
Kristina og senere under Karl 10. Gustav, Karl 11. og Karl 12. I 1656 blev
Dahlbergh udnævnt tilgeneralkvartermesterog havde dermed ansvarforhæ
rens marscher, indkvartering og belejring affæstninger. Idagbogen forårene
1657-1660 tilskriver Dahlbergh sigselven stordel afæren for athave plan
lagtden svenske hærs marsch overStorebælti1658. Det ersandt, athan stod
Karl 10. Gustav nær, men der var nu flereend Dahlbergh, som medvirkede
tilattage denne drastiske beslutning.
Idenne artikel viljeg vise, hvordan den svenske hær indhentede og be
handlede viden om danske forsvarsanlæg iforbindelse med belejringerne af
København i1658 og 1659. Svenskernesvidensindsamlingkan ikke ses,som
en slags moderne efterretningstjeneste, eftersom der ved 1600-tallets midte
ikkefandtes nogle formelle institutioner, der systematiskorganiserede de op
lysninger, man indsamlede om fjenden. På denne tid var efterretningsvæse-