103 / 219
Pen Æreløse spion
101
wapen tillbaka och af nyo medh krigh angripa konungen af Danmark”.13
Hemmelighedskræmmeriet var stort. Foruden Dahlbergh blev kun
riksdrot-
sen
Per Brahe fortaltom planerne. Officieltskulleden svenske monark vende
tilbage til kontinetet og fortsætte Sveriges krig mod Polen, Rusland, Bran
denburg og Østrig med de for størstedelens vedkommende hvervede trop
per.14
Axel Oxenstiernas efterretningsvæsen
Sverige og
rikskansler
Axel Oxenstierna havde allerede i slutningen af
1620
’erne skabt et fremragende svensk efterretningsnet. Det var inspireret
afkardinalArmand-Jean du PiessisRichelieu, som var blevetførsteministeri
Ludvig 3.s Frankrig i1624. Den snu kardinal havde skabt
Cabinet Noir,
det
sorte kabinet, et slags statsligt efterretningsnetværk med ham selv ispidsen.
Nationalt og internationalt rapporteredes fra hoffer, saloner, fredsforhand
linger, politiske forhandlinger etc. Richelieus agentnet bestod afbåde faste
agenterog tilfældigtengagerede informanter. Systemetbyggede givetvispå en
pålidelig postgang og sammen med postmesteren aAlmeras moderniserede
Richelieu derfor det franske postvæsen.15
Axel Oxenstierna havde også fået hold på det svenske postsystem og i
1636 indrettet postvæsenet, som var nationalt men også opererede udenfor
svensk territorium. Postmestrene fungerede ialmindelighed som nyhedsre
daktører og korrespondenter i datidens nationale postsystemer. For Sveri
gesvedkommende havde indretningen afpostvæsenet naturligvis tilhensigt
atforbedre kommunikationen mellem svenske ambassadører og sendebude
samtidigmed, atSveriges deltagelseitrediveårskirgenkrævede en mere effek
tivmilitærposthåndtering.
Det oxenstiernske agentnet bestod af faste korrespondenter som aktivt
overvågede begivenhedernes udvikling ilængere perioder. Derudover fand
tes såkaldte mobile agenter, som blev sendt ud på tidsbegrænsede opgaver.
INordeuropa placeredes desuden diplomatiske tjenestemænd og residenter.
De var som regelveluddannede og tog ophold iHelsingør, München, Kassel
ogKøbenhavn. FraEuropas forskelligehjørnerindrapporterede de deresiagt
tagelsertilresidenterne og de diplomatiske tjenestemænd. Det varhellerikke
ualmindeligt, atrapportører ellerkorrespondenter arbejdede forfleremagter
og herrer samtidigt. Fra 1621 findes bevaret en instruktion, der vedrører en
agent benævnt Svensson, som den svenske regering havde givet tilopgave at
finde ud af’hvad concilia, som förelöper iPåland och Danmark ellerandre
nabolige orter, dirigerade mot H.K.M:t och detta rike (Sverige) .16Her var
detved siden afden politiske og militære spionage også etspørgsmål om en
økonomisk spionage. Som tredieveårskrigen skred frem, udvidedes systemet