![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0102.jpg)
Den æreløse spion
103
lede et rent spil, men gjorde alt som stod i deres magt for at indsamle oplys
ninger om de andres hensigter.20
En følge af den stadig mere rigoristiske spionage var indførslen af koder
og chifre. De tidligste svenske kryptosystemer var temmelig lette at knække,
hvorfor man efterhånden gik over til ombytningschifre, hvor bogstaver byt
tes med andre bogstaver eller med et ciffer eller en ciffergruppe. Det blev alt
sammen administreret fra det kongelige kancelli og med tiden blev antallet af
chiffernøgler utallige.21
De løse og hemmelige konturer af illegitim karakter, som omgærdede spi
onagen, bidrog til at skabe et negativt billede af de personer, der var beskæf
tiget indenfor spionagen. Baggruden var, at spionage samtidig med at være
fuldt legalt og at spioner og spionage anvendtes i udenrigspolitikken, jo til
syvende og sidst var hemmelig, hvilket underforstået indebar, at der ikke var
tale om et rent spil, men snarere noget æreløst. Fremfor alt forbrød spiona
gen sig mod den aristokratiske kulturs kringlede kodex, hvor ærlighed var
æresord, i og med at spionen ikke “fægtede med blanke våben”. Nok fand
tes der teoretikere, som eksempelvis diplomaten og politikeren Abraham de
Wiquefort, der omtalte diplomater som ærefulde spioner men med den un
derforståede betydning, at det alligevel handlede om et dybt - set med da
tidens øjne - uærligt spil. Samtidig er det vigtigt at fremhæve, hvordan en
kelte rapportører eller spioner i forskellige netværk opfattede sig selv som tro
kongetjenere.22 Der var således en ambivalens i datidens syn på spionage- og
efterretningsvirksomhed. I baggrunden spøgte Machiavellis gamle statskunst:
At alle stater for at forsvare sin egen eksistens forventedes at benytte sig af
alle moralske og juridiske love, men spionage burde alligevel ikke udføres så
åbenlyst, at det blev direkte æreskrænkende.2j
Erik Dahlberghs efterretningsvirksomhed
I Karl 10. Gustavs nærmeste kreds bestående af rigsråder, militærfolk og gu
vernører var det velkendt, at man ikke havde benyttet sig af en tilfredsstil
lende civil eller militær efterretningsvirksomhed i første Karl Gustav-krig.
Selvom kongens felttog var inspireret af Lennart Torstensson, som femten år
tidligere havde marscheret ind i Jylland gennem Tyskland og at den dengang
kommende kong Karl 10. Gustav for øvrigt havde deltaget i felttoget, var
de fleste enige om, at felttoget i 1657-58 havde været mere end almindeligt
chancebetonet. Hjemme i Sverige havde der været stor ængstelse over kon
gens halsbrækkende danske felttog. Der var næppe foretaget nogen egentlig
rekognosering og militær efterretningsvirksomhed forud. Alting var i stedet
blevet løst ad hoc.