StormenPåKøbenhavn

Den æreløse spion

havde tabt ved freden iBrömsebro i1645. Ved at marschere mod syd med

hoveddelen afsin hær skulle Danmark nu overumples og dette skullepå sigt

ændre forudsætningerne for Sveriges øvrige krige på kontinentet.

Efteråret 1657 blev barskt og detsvenske felttogiDanmark blevikke no

gen dans på roser. Efter på brutal og plyndrende visathave trængt ind iJyl

land, faldt den danske fæstning Frederiksodde først islutningen afoktober,

hvilket var væsentligt senere end forventet. Karl 10. Gustav havde forsømt

atindhente efterretninger om fæstningens styrke, som Frederik 3. iflere år

havde forstærketved atbygge tilog øge fæstningens besætning. Fratiden un

der Frederiksoddes belejring beretter Erik Dahlbergh, hvordan det ”uthij åt-

skilligenåtter skiedde, attjagh någre gångor krööp på händer och fötterinn

uthij fiendens graff, medh hwadh lifsfahra ähr lätteligen att tånkia, och alt

wål obserwerade och det om så myket mehr, som jag wål wiste, huru högt

Kongl. Maij:tzoch fådernesslandzensintresseoch armens wålfårdherutinnan

verserade”.4

Svenskernes problemer med at indtage Frederiksodde vidner bl.a. om, at

den svenske efterretnings-og krigsspionageikkefungerede på tilfredsstillende

trodsheraffortsatteman dethastigtiscenesattefelttogog senere fulgte

de risikofyldte ismarscher over Lillebælt og Storebælt, hvorefter svenskerne

ifebruar 1658 befandt sig på Sjælland med udsigt tilKøbenhavn. Efter en

frokostpå Køge kro, godt og vel40 kilometer syd forden danske hovedstad,

beordrede kongen Dahlbergh tilat haste ind tilKøbenhavn og finde ud af

’hwarest Hans Maij:tt beqwemmast kunde stå”.5 Dahlbergh fandt at ”alla

byarneopå een mihi når Kiöpenhambn afilendenwara uthtårdeoch ruinera-

de”.6Derfor kunne svenskerne ikke rykke såtætpå København, som kongen

ønskede. Engelske og danske legater førte samtidig intensive fredsforhand

linger,som sluttedes den 26. februar 1658 iRoskilde, hvor man underskrev

traktaterne, som forordnede atDanmark skulle afståBlekinge, Skåne, Bohus

len, Bornholm, Trondhjem len og Halland.

En ny krig under opsejling

Alt ialtvar det hele iKarl 10. Gustavs favør. Danmark var skamferet efter

det halsbrækkende felttog, men samtidig var kongen udmærket klar over, at

den danske flåde stadig havde herredømmet tilsøs og at de svenske tropper

kunne blive fanget på Sjælland, hvis det blev tøvejr. Derudover vidste kon

gen og rådsherrene, atder varved atblivedannet etforbund mod Sverigepå

kontinentet.

Til trods for at Roskildefreden indbar, at Danmark mistede en tredjedel

afsine landbesiddelser, var Karl 10. Gustav ikke tilfreds. Den 4. april 1658

var kongen og hovedparten afrigsrådet samlet iGöteborg. Mødet afholdtes