![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0103.jpg)
104
P eter Uligren
En anden omstændighed var at en hel del af de svenske rapportørers breve
fra forskellige dele af Europa først havnede i Stockholm på grund af, at den
del af rigsrådet, som tog sig af indenrigspolitikken, havde base i hovedstaden.
Den svenske adelsmand Johan Ekeblad befandt sig i efteråret i Göteborg og
fortalte i et brev til sin far, hvordan svenske spejdere var de bedste kilder til
information om danskernes foretagender på begge sider af sundet.24
Samtidig med at der i efteråret indløb flere alarmerende rapporter om
Iver Krabbes succesfulde krig i Skåne og Halland, havde snaphanerne til og
med haft den frækhed at stjæle den svenske
rikstygmästarens
rustvogn.2"1Her
udover havde svenskerne i flere tilfælde opsnappet fjendepost, sådan som det
lykkedes løjtnanten Anders Olofsson i september 1657. Undervejs til Arhus
ombord på jagten
Sparven
havde han bordet to mindre danske skibe, der for
ud for bordningen hurtigt havde kastet sine brevpakker overbord. Olofsson
havde skyndsomt fisket den ene brevpakke op, som han viderebefordrede til
den svenske rigsadmiral Carl GustafWrangel i den svenske lejr ved Frederik-
sodde. De danske breve indeholdte blandt andet korrespondance mellem den
danske generalmajor Nils Krabbe og den danske rigsadmiral Ove Giedde.26
Efter at have hørt nyheden om, at Karl 10. Gustav planlagde en ny krig
mod Danmark, ilede Erik Dahlbergh tilbage til Sjælland. Dahlbergh havde
en hemmelig agenda. Han skulle spionere på de danske befæstninger. Den
23. april ankom han til Helsingør, hvor, som han skriver, ”jag efter Kongl.
Maij:tz befallning, dock hembligen, besågh fåstningen Croneborgh och opå
kiörketornet deraf giorde een afritning”.27 Dagen efter begav han sig til Kø
benhavn, hvor han overleverede 1.000 dukater fra kongen til den svenske
oberst Jacob Johan Taube, som kørte en militær hvervningskampagne i den
danske hovedstad. Via Roskilde, Ringsted og Slagelse kom Dahlbergh til sidst
til Korsør, hvor rigsadmiral Carl GustafWrangel befandt sig. Svenskerne hav
de nemlig endnu ikke forladt Danmark efter fredsslutningen i Roskilde. Jyl
land og dele af Fyn var fortsat besat. Dahlbergh havde nu til opgave at oplyse
Wrangel om kongens planer. Efter at have læst kongens brev højt hævede
den rutinerede Wrangel øjenbrynene. En ny dansk krig var under planlæg
ning, hvilket, som Dahlbergh skriver ’’honom sådant myket forunderlig före-
komm ,28Til trods for dette begyndte den tro kongetjener Wrangel ufortøvet
at omdirigere sine tropper efter kongens ønske.
I maj måned var Dahlbergh i fuld gang med at udføre de ordrer han
havde fået af Karl 10. Gustav i Göteborg, nemlig ”medh all flijt aftnåta alla
hambnar, innlop, anlendningar och advenuer opå Fyhn”.29 Han benyttede
enhver lejlighed til at orientere sig om de danske forsvarsværker, han passere
de på sin rejse. Han arbejdede nu som rapportør - eller spion - og benyttede
sig også aktivt af de svenske legater i København og Helsingør.