94 / 219
92
David Høyer &Jens Ole Christensen
raveliner(små vinkelformedevolde foranhovedvolden). Den ene ravelinblev
anlagt istrandkanten og skulle sikre mod, atsvenskerne omgik volden langs
stranden, som det var sket ved Frederiksodde. Slotsholmen blev forstærket
med etbatterived Christian4.sBryghus. Frygten foratsvenskernevilleomgå
befæstningen ved den sydlige strandkant førte også til, at man udlagde en
stykpram (etartillerifartøj) ved Kalvebod Strand, formodentlig Gamle Styk
kepram -afsvenskerne omtalt som Svinetruget. På samme vis udlagde man
stykprammen Ark Noa ved befæstningens nordlige strandkant. Området fra
Vestervold over Slotsholmen og havnen tilChristianshavn satsede man på,
atflåden kunne beskytte. Der blev udlagt store bomme over havneløbet, og
fregattenFiøyenhald blevudlagther.Svinetruget,Ark Noa og Høyenhald må
regnes foren del afbefæstningen, især under den svenske storm ifebruar, da
de var indefrosset iisen
.32
Den svenske storm natten mellem den 10. og 11. februar blev rettetmod
befæstningens svage punkter. Svenskernes angrebsplan byggede tilsyneladen
de på det billede afbefæstningen, som Erik Dahlbergh havde fået under sit
besøg i København; et billede som nu var forældet. Hovedangrebet fandt
sted langs stranden mod Slotsholmen, og etmindre angreb mod hullet mel
lem Østervold og Skt. Annæ Skanse. Begge angreb slog fejl. Hvorfor Karl
Gustav valgteatforsøge en storm, og hvorfor den slogfejl,ercentralespørgs
mål idansk historieskrivning. Her har man særligtfokuseret på den styrkelse
afKøbenhavns befæstning, der fandt sted under belejringen, og som gjorde
ErikDahlberghs billedeafbefæstningen forældet. Men der ertilligegrund til
atsepå selveden svenske stormA
Københavns befæstning og det svenske nederlag
Karl Gustavs forsøg på at erobre København strakte sig over to år, og kan
groft setinddeles itre faser, som alletre repræsenterer forskellige tilgange til
aterobre en fæstning: Det regelmæssige angreb, storm og udsultning.
Karl Gustav opgav iaugust 1658 atstorme København og indesluttede i
stedet byen. Svenskerne indledte efterfølgende det mere traditionelle angreb
på en fæstning - det regelmæssige angreb. Grundtanken heri er at grave sig
frem mod fæstningen og reducere dens forsvar, indtilman tilsidsthar gravet
eller sprængt sig ind iden. Det er en langsommelig proces og kræver store
mængder tungt artilleri,som hele tiden skalførestætterepå fæstningen itakt
med, atman graversigfrem. Svenskerne havde efterladthovedparten afderes
artillerived Frederiksodde, og tiltrods foratde fiksuppleretderes artillerifra
det besejrede Kronborg, opnåede man aldrigden nødvendige overlegenhed.
Alligevelkæmpede svenskerne en indædt kamp forattrænge frem tilfoden af
Københavns befæstning. Således stod man kun 150 meter fra hovedvolden,