93 / 219
Magtens bastioner
91
ErikDahlberghs kort over de københavnskeforsvarsværker 1658 (Københavns Stadsarkiv).
Forudsætningen for, at det svenske angreb skulle lykkes, var en hurtig og
overrumplende erobring af København. Tilsyneladende som en del af de
svenske forberedelsertilangrebet på København havde Karl Gustavs general-
kvartermester Erik Dahlbergh isommeren 1658 opholdt sigiKøbenhavn for
atspionere mod byens befæstning og finde dens svage punkter. Det lykkedes
tildels for ham. Når Karl Gustav alligevel ikke angreb København iaugust
1658, er forklaringen formodentligt, at byens befæstning var sat iforsvars
standog vistealletegn på atvillekæmpe. Her over formanglede Karl Gustav
det tunge artilleri, der skulle støtte etangreb. Istedet indledte svenskerne en
belejringafbyen
. 30
Under hele den svenske belejringblev Københavns befæstning udbygget.
Et afgørende svagt led ibefæstningen var hullet mellem Østervold og Skt.
Annæ Skanse, hvor man frygtede, at det svenske rytterikunne trænge ind. I
førsteomgang blevhulletlukket med en intermistiskspærringlavetafvogne,
og ianden omgang blev der opsat stormpæle. Bag dette område blevder op
ført et galleri (en overdækket bro), som var iforbindelse med skansen. Fra
gallerietkunne man beskyde
hullet.jlNørrevold, Vestervold, den vestlige side af Slotsholmen og Christians-
havns Vold var svage led ibefæstningen. Vestervold blev forstærket med tre