Magtens bastioner
83
sigt var det dog hensigten, at staten ikke alene skulle være selvforsynende,
men også fådel iden handel med varersom dagligt passerede igennem Øre
sund på udenlandske skibe. Derfor opførte kongen i1619 Børsen ihåb om
atgøre København tilcentrum for Østersøområdets handel med industriva
rer
.10
Kongens mange initiativervardog præget af,atde kun imeget fåtilfæl
de gav etvarigtoverskud. Flereafdem lukkede, såsnartkongen ikke længere
subsidierede driften. Men gevinsten forKøbenhavn var ikke tilattagefejlaf.
Byen fiksom følge afkongens storeplaner tilførtstoremængder kapitalsåvel
som driftige mennesker. Modsat de københavnske købmænd havde hverken
købmænd iprovinsen ellerden ellersså magtfulde danske adel den nødven
digelikviditettilattage aktivpartide kongelige projekter. Itaktmed atkon
gen traksigud afprojekterne, var det alene de københavnske købmænd, der
havde kapitalen og viljen tilat køre de rentable projekter videre. Politiskset
fandt kongen ikke bare en partner, men også en velvilligkreditor der kunne
levere den nødvendige kapital, da staten ikongens sidste leveår manglede
penge. Omvendt betød dettepartnerskab mellem kongemagt og borgerskab,
atman udkonkurrerede de øvrige købstæder
.11
København fikiløbet afChristian 4.s regeringstid, afgørende betydning
forstatensog ikke mindst kongemagtens økonomi. Uden den københavnske
handel, produktion, knowhow og ikke mindst kreditvillighed, ville konge
magten næppe være istand tilatfungere.
Militært setvar perioden præget afen krigsførelse, der hastigt voksede i
format. Hær og flåde blev større, logistikken blev mere avanceret, og udsty
retblev dyrere. Staten måtte opbygge store lagre afkrigsmateriel tilbrug for
fremtidige krige. Opførelsen af Christian 4.s tøjhuskompleks iKøbenhavn
var således et forsøg på atskabe rum tilde hastigtvoksende militære lagre
.12
Og København var flådens hovedbase. Her låhovedparten afflåden, når ski
bene ikke var på togt. Og hervar flådensværft, værksteder og
lagre.ljOgså administrativt var København statens centrum. Iløbet afChristian
4.sregeringstid blev der på mange måder taleom etmere kompliceret sam
fund, hvor staten istørregrad blandede sig.Den hastigtvoksende mængde af
love, forordninger med mere, og en ligeså hastigvoksende beskatning førte
tilen styrkelseog vækst icentraladministrationen
.14
København havde iløbetafkun 60 årudvikletsigtilatbliveknudepunk
tetfor den økonomiske, den militære og den administrative magt iden ol
denborgske stat, et magtens konglomerat. Dette var resultatet afen stadigt
mere kompliceret stat med fortsat stigende udgifter og pligter -skabt afbe
hovet foratstatenkunne opretholde sinpolitiskeog militære magt og indfly
delse, og dermed sin eksistens. En udvikling som samtidig gjorde statens ek
sistensafhængig afén central lokalitet, detvar centraliseringens dilemma
.1