65 / 219
A t
forsvare København 1658-1660
63
Odds var meget høje imod at forsøge at storme en intakt og velbemandet
fæstning. Når det idet hele taget lod siggøre atfåhæren tilatstorme, erdet
etvidnesbyrdom en utroligkampvilje og sammenhold iden svenskehær. Set
fraden svenske ledelsevardet imidlertidfornuftigtatprøve lykken. Den stra
tegiske situation var ikke god. Den svenske position var ifærd med at brase
sammen vestforStorebælt, men detvarikkerealistiskmuligt atvende krigens
gang der.Istedetkunne man forsøgeethasardspilom den storegevinst. IKø
benhavn undrede man sigover,hvordan ”Gud den Allerhøjestetilvoresstore
lykkefjenden således forblændede, athan denne stad,som han foren stakket
tid,førend nogen fremmed succurs herind kom [...],intetkunne anhave og
nu udafden sletteog platte kampagne angrebet
”.21
Men Karl Gustav risike
rede kun nogle soldaterliv, som strategisksetikke gjorde størreforskel.
Hemmeligheder lod sig ikke holde mellem København og Brønshøj, så
forsvarerne vidste, hvad der var på vej. Vagtberedskabet, som var mindsket i
efteråret, blev satop igen iløbet afvinteren. Beredskabet var prøvet, ufrivil
ligt,ved de falske alarmer der havde været. Første gang juleaften 1658, hvor
’hver mand lod maden blive,og løb frabordet hen tilsværd og bøsse og med
en hast ud tilvolden, hver på sin post, og efter sad kvinder og børn bedrø
vede, med gråd og frygt
”.22
Ivintermånederne var der god tid tilatgå planer og udstyr efter. Kugler
støbt og spanske ryttere tømret. Allerede
6
.januar 1659 blev det påbudt, at
ingen ”afhvad stand og kondition” måtte gå hjemmefra uden sit’underge
vær” (sværd, kårde, ellerrytternes kraftige pallask) og ikke uden ’overgevær”
- skydevåben ellerden lange pike - når alarmen lød. Alle skulle have en fast
plads på volden. Kæderne over gaderne skulle ses efter. De skulle sinke fjen
derne, hvis nogen afdem kom over volden
.2
’Da stormen endelig kom, var
den ihøj grad ventet. Isidste fase havde Karl Gustav endda valgt at opgive
ethvert element afoverraskelse. Istedetvar forsvarerne dage og nætter itræk
blevetalarmeret med skyderi og skinangreb. En mislykket nervekrig
.24
Altvar klar og hver afdeling på sin post, da stormen satteind. Den sven
ske hær, næsten
11 .0 0 0
mand stærk, arbejdede efteromhyggeligt gjorte pla
ner,underskrevet afkongen selv
.25
Forsvarethavde også 11.000 mand, hvoraf
6.000
var danske og hollandske soldater og søfolk, resten borgere og unge
mænd frabyen
.26
Deres fordelinghavde længe liggetfast,sektion forsektion
og punkt for punkt. Taktisk set havde angriberne én fordel: de kunne selv
vælge deres angrebspunkter. Ellers var allefordele på den danske side. Selve
forsvaretmod stormen har mest beståetiatskyde og lade, skyde og
lade.An
griberne var fuldt synlige derude, mens de prøvede at komme over våger og
grave, forbi fodangler og spanske ryttere, op ad volde og stiger. Kanonerne
har haft hovedrollen. Bare på stykket ved Slotsholmen, hvor hovedangrebet